FOA

FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit

12.9.2026 13:36:53 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Del

Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.

”Alt for længe har hårdkogte velfærdskriminelle udnyttet vores fællesskab. Særligt på det specialiserede socialområde. I FOA har vi i årevis presset på for et opgør med de kyniske bagmænd, der systematisk misbruger vores fælles velfærd. Det er spot on, når Mette Frederiksen siger, at det kan vi ikke acceptere, og det vil vi ikke acceptere”, siger Thomas Enghausen og fortsætter:

”Vi snakker om hvidvask og vennetjenester. Misbrug og privat berigelse i form af alt fra kontante midler til luksusbiler, dyr vin og hvad ved jeg. Og så trækker det tråde til bandekriminalitet, radikale islamister og terrorfinansiering. Det er forfærdeligt, og de store tabere, er de børn, unge og voksne med handikap, der har brug for fællesskabet.”

Næstformanden er klar med konkrete forslag.

”Der skal slås hårdt ned på svindel, kontrolindsatsen skal styrkes, og myndighederne skal have de nødvendige redskaber. Der er min klare forventning, at et samlet folketing og en samlet regering sætter alt ind på at stoppe de velfærdskriminelle,” siger Thomas Enghausen. 

I sin tale rejste Mette Frederiksen også debatten om profit på velfærd.

”Det er virkelig vigtigt, at statsministeren nu åbner for den debat. Det går over min forstand, at vores fælles velfærd ender som profit i lommerne hos private aktører. Så lad os bare komme i gang med debatten om, hvordan vi får taget et opgør med det. Hellere i dag end i morgen,” siger Thomas Enghausen.

Nøgleord

Kontakter

Om FOA

FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.

Følg pressemeddelelser fra FOA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye