Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen
8.7.2026 10:14:18 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.

Manglen på plejepersonale inden for ældreområdet er både velkendt, voldsom og voksende. Alligevel går arbejdsgiverne lige nu glip af, hvad der svarer til hundredvis af ekstra kolleger. Rigtig mange af de ansatte, der i dag arbejder mindre end 37 timer om ugen, vil nemlig gerne lægge flere timer på jobbet. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 937 deltidsansatte medlemmer, der alle arbejder som social- og sundhedspersonale i ældreplejen.
Helt konkret er de blevet spurgt, om de inden for de næste to år vil have flere faste timer. Til det svarer 11 procent ja. Halvdelen, 5 procent, vil endda gerne op i tid med det samme.
”Vi har rekrutteringsproblemer, og det bliver kun mere massivt i årene, der kommer. Det her er en monumental udfordring for vores velfærd, og senest har ældreministeren været i Filippinerne og Indien for at lave aftaler om at uddanne 100 social- og sundhedsansatte om året. Så alvorligt er problemet. Så hvis der er nogen af de nuværende ansatte, der vil skrue op for timetallet, skal vi tage imod det med kyshånd. Øjeblikkeligt,” siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen.
Ifølge den seneste mekaniske fremskrivning fra Finansministeriet, vil vi i 2035 mangle 23.800 social- og sundhedsansatte.
Hver tredje får afslag
Men selv om ønsket er der fra en del af de deltidsansattes side, er det ikke altid nemt at få flere timer, viser FOAs undersøgelse. En tredjedel, 34 procent, af dem, der gerne vil op i tid, har nemlig forsøgt at tale med deres arbejdsgiver om at få flere faste timer, men fået afslag. Yderligere 32 procent har på anden vis forsøgt at få flere timer – fx ved at søge andre stillinger med højere timetal.
Giver man alle med ønske om at gå op i tid, fuldtid med det samme, vil det ellers give, hvad der svarer til 1.192 flere fuldtidsansatte i ældreplejen.
”Det er meningsløst, at vi med den ene hånd forsøger at få flere ind i faget, mens vi med den anden hånd sætter en stopper for dem, der gerne vil arbejde mere. Vi har brug for alle kræfter. Derfor skal alle med fuldtidsdrømme også have opfyldt deres ønske. Det må arbejdsgiverne kunne levere,” siger Tanja Nielsen.
Flere på fuldtid – og flere ældre
Siden 2020 er andelen af fuldtidsansatte steget fra 12 procent til 21 procent i 2025, viser tal fra KRL.
”Det går den rigtige vej. Flere arbejder mere. Det hjælper os alle, og det giver den enkelte medarbejder og de ældre en bedre sammenhæng i hverdagen. Den ansatte får en større indkomst og mere ind på pensionen. Men vi bliver også flere ældre. Derfor skal arbejdsgiverne samle det guld op, der ligger lige for fødderne af dem og give de interesserede flere timer,” siger Tanja Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkVedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum