Global ulighed begynder, før vi bliver født

To børn bliver født samme dag. Det ene i Danmark, det andet i Sydsudan. Deres livschancer er allerede drastisk forskellige. Nationalitet, pas og de samfund, de fødes ind i, former deres muligheder for uddannelse, sundhed og et trygt liv.

Det kalder professor Christian O. Christiansen for et globalt fødselslotteri.

Når FN hvert år markerer Verdensdagen for social retfærdighed, er det med til at sætte fokus på fattigdom, diskrimination og retten til et værdigt liv. Men dagen er også en anledning til at spørge: Hvad dækker begrebet global ulighed over – og hvorfor omtales den i stigende grad som en krise?

Professor Christian O. Christiansen peger på, at global ulighed ikke bare er et fænomen, der kan måles, men også et begreb, der har ændret betydning over tid. Termen ”global inequality” dukker først op i begyndelsen af 1970´erne i forbindelse med en global fødevarekrise, men får for alvor gennemslag i den akademiske og offentlige debat fra 2010´erne og frem.

“Global ulighed er et komplekst og flertydigt begreb, der ofte pendulerer mellem forskning, politik og offentlighed. Som idéhistoriker interesserer jeg mig for, hvordan begreber og måder at måle på former vores blik – og for at ulighed ikke kun handler om indkomst og formue, men også om menneskers livschancer,” fortæller han.

Global ulighed som begreb og fænomen
Christian O. Christiansen forsker i, hvordan intellektuelle aktører siden midten af det 20. århundrede har tænkt og talt om en ulige verden – særligt i tilknytning til FN og internationale organisationer. Hans arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem global kapitalisme, menneskerettigheder og global økonomisk ulighed, og han undersøger både de begreber, der bruges til at beskrive verdens skævheder, og de politiske idéer, der er blevet formuleret for at ændre dem.

I hans forskning skelner han mellem global ulighed som begreb og som fænomen. Som begreb handler det om, hvordan forskellige aktører historisk har tænkt og talt om en ulige verden. Som fænomen handler det om de faktiske, ulige livsvilkår mellem mennesker og regioner.

Der findes ikke ét samlet ulighedsbegreb. Groft sagt kan man skelne mellem et økonomisk og et bredere multidimensionelt begreb. I de senere år er der sket en tydelig “økonomisering” af ulighed, hvor fokus især har været på indkomst og formue. Det har gjort ulighed mere synlig og målbar – men kan samtidig skygge for, at ulighed også handler om magt, selvbestemmelse, sundhed og adgang til et trygt liv. 

Som fænomen er global økonomisk ulighed langt ældre end selve termen. Ifølge Christiansen bidrog opkomsten af moderne kapitalisme, kolonisering og industriel udvikling til det, økonomihistorikere kalder “den store divergens” mellem Vesten og andre dele af verden. I de seneste cirka fyrre år er der sket en vis indkomstudjævning mellem Vesten og dele af Asien, især Kina. Samtidig er den økonomiske ulighed inden for mange lande steget – om end med store nationale forskelle.

Ulighed som “krise” i en polykrisetid
Et nutidigt kendetegn er, at ulighed i stigende grad omtales som en krise – på linje med klimakrisen. I en tid, hvor flere kriser overlapper hinanden – klima, geopolitik, migration og økonomi – bliver ulighed en del af det, nogle kalder en polykrise. Når krisesproget vinder frem, fremstår ulighed som en alvorlig situation, der kræver handling.

Ifølge Christian O. Christiansen hænger denne udvikling blandt andet sammen med en historisk høj koncentration af rigdom i toppen, og med at økonomisk magt i stigende grad omsættes til politisk indflydelse. Samtidig oplever mennesker ikke at få del i gevinsterne ved globaliseringen. 

Ifølge internationale analyser oplever op mod en fjerdedel af verdens befolkning dagligt fødevareusikkerhed.

”Når ulighed i dag omtales som en krise, er det fordi vi ser en hidtil uset koncentration af rigdom – og fordi økonomisk magt i stigende grad bliver til politisk magt. Det giver ulighed en ny tyngde i samtiden,” fortæller han.

Danmark er ikke udenfor
Spørgsmålet er ifølge idéhistorikeren ikke kun, om vi gradvist vænner os til ulighedens mest ekstreme former. Han peger på flere mekanismer: Fortællinger om, at verden på den lange bane bliver bedre, kan få fattigdom og nød til at gå under radaren. Samtidig kan ekstrem rigdom legitimeres som både velfortjent og samfundsgavnlig – og forstærkes af en kultur, hvor succesfulde entreprenører dyrkes som forbilleder. Flere af verdens rigeste ejer i dag globale medieplatforme og præger dermed selv den offentlige samtale om ulighed.

Dermed ændres også forholdet mellem rigdom, moral og ansvar. Hvor der historisk har været skepsis over for stor rigdom, ses i dag en større accept af at selv meget store formuer ikke nødvendigvis forpligter. 

Global ulighed kan let komme til at lyde som noget, der foregår “langt væk”. Men Christiansen peger på, at Danmark er tæt forbundet med globale skævheder – både fordi uligheden også herhjemme er stigende, og fordi vores velstand og hverdagsforbrug er indlejret i globale udvekslinger af arbejdskraft, ressourcer og miljøbelastning.

Han beskriver det som et globalt “fødselslotteri”, hvor nationalitet og pas fortsat er blandt de mest afgørende faktorer for menneskers livsmuligheder.

”Det er fortsat vores nationalitet og pas, der i høj grad afgør vores livschancer. På den måde starter global ulighed allerede før vi bliver født – som et slags fødselslotteri.”

Ifølge Christiansen reduceres ulighed ofte til økonomi i den offentlige debat. Andre dimensioner – som magt og selvbestemmelse – risikerer at træde i baggrunden. Samtidig overses det ofte, at mange af nutidens diskussioner om gæld, skatteunddragelse og “ekskluderende vækst” har lange forhistorier.

Faktaboks

Rigdom og legitimitet
Ifølge professor Christian O. Christiansen har skepsis over for stor rigdom dybe idéhistoriske rødder.

• -I mange filosofiske, religiøse og politiske traditioner fra Antikken til moderne tid har der været betydelig skepsis over for stor rigdom.
• -Hos Platon måtte de rigeste i idealstaten højst eje fire gange så meget som de fattigste, og statens vogtere skulle være uden privat formue.
• -Bibelen rummer talrige advarsler mod rigdommens moralske farer.
• -Den tyske sociolog Max Weber beskrev, hvordan den moderne kapitalisme måtte forene ny rigdomsskabelse med religiøse forestillinger om pligt og ansvar.
• -Historisk har stor rigdom derfor ofte været ledsaget af forventninger om samfundsansvar – en sammenhæng, der i dag genforhandles.