Kan isen bære?

13.2.2026 10:28:46 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Del

Kulden har bidt sig fast i Danmark, og istykkelsen i danske søer vokser langsomt.

Længere tids kulde fryser landets søer til, men selvom isen ser fast ud, er det langtfra sikkert, at den kan bære. Den tilsyneladende faste overflade på landets søer frister landet over børn og skøjteelskende sjæle. **Privatfoto: Gurli Mogensen**

En række søer landet over er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker. Det er fortsat forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt.

Som tommelfingerregel skal isen være 13–18 cm tyk, inden man begynder at overveje at kalde den sikker. Men dertil kommer lokale forhold som strøm eller lokale varmekilder, der kan spille ind.

Som tommelfingerregel vokser isen i en ferskvandssø 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time.

24 timer med en konstant temperatur på minus 5 grader fryser teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer × 5 graders frost × 0,1 millimeter).

Naturen har sine egne spilleregler.

– På en sø ude i virkeligheden falder virkningen af frosten i luften over vandet, efterhånden som istykkelsen vokser. Isen virker nemlig som en dyne over vandet og har en isolerende virkning. Jo tykkere is, des langsommere vokser den sig endnu tykkere. Falder der også sne, virker den som endnu et lag isolering, siger klimatolog Mikael Scharling.

Det er klimatologernes spidskompetence at have styr på den målte temperatur og vind over tid. Og på store søer spiller netop vinden også ind i forhold til isdannelsen.

Vind sætter vandet i bevægelse både på overfladen som bølger og under overfladen som strømninger. Stillestående vand fryser nemmere end vand i bevægelse.

Endelig er der vandstrømme, man ikke umiddelbart kan se. Ind- og udløb, der kan ændre temperaturen under overfladen og være årsag til våger i isen. Det samme gælder indsivende grundvand. Selv i frostvejr kan isen smelte nedefra, hvis relativt varmt grundvand strømmer til.

Om man må færdes på isen er i sidste ende myndighedernes afgørelse. I praksis er der ofte tale om et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.

Der er meget stor forskel på, hvordan isen udvikler sig fra sø til sø, og derfor udarbejder DMI normalt ikke kort med istykkelser på ferskvandssøer. Klimatolog Mikael Scharling har manuelt beregnet den teoretiske aktuelle istykkelse for 12.februar 2026. Kortet viser, at i de kystnære områder er isen ikke specielt tyk, typisk mellem 2 og 6 cm, mens den i det indre af Jylland kan være over 12 cm tyk. Kortet er vejledende og må ikke bruges som grundlag for færdsel på isen.

Kontakter

DMI Kommunikation

Tlf:39157509presse@dmi.dk

Om Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.

Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.

Ozonlaget bedres, men UV-indekset stiger16.9.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag er det ozonlagets dag, og dermed tid til den årlige status på ozonlagets langsomme heling. Ozonlaget er uundværligt for alt liv på Jorden, idet det beskytter os mod solens farlige UV-stråler. Derfor er det bekymrende, at mængden af UV-stråling er steget de seneste år

Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima

Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse

Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum