Ny undersøgelse: CEO’er satser langsigtet trods usikkert år forude

12.2.2026 07:15:00 CET | EY Godkendt Revisionspartnerselskab | Pressemeddelelse

Del

AI og digitale forandringer er nøglen til at understøtte vækst og konkurrenceevne, lyder budskabet fra de administrerende direktører i Danmark og det øvrige norden i den globale EY-undersøgelse CEO-Outlook.

Danske og øvrige nordiske CEOer har bevaret handlekraften trods stor global usikkerhed, siger Adm. Direktør i EY Danmark, Jan C. Olsen
Danske og øvrige nordiske CEOer har bevaret handlekraften trods stor global usikkerhed, siger Adm. Direktør i EY Danmark, Jan C. Olsen

Trods økonomisk usikkerhed og fortsat geopolitisk uro går danske og nordiske administrerende direktører ind i 2026 med langsigtede vækststrategier, der blandt andet skal bæres frem via fokus på AI og digitale forandringer.

Det viser EY-Parthenons seneste CEO Outlook-undersøgelse blandt 1.200 CEO'er fra store virksomheder over hele verden, inklusive 45 fra Danmark og det øvrige Norden.

Selvom CEO’ernes tillid til den globale økonomi ifølge undersøgelsen er moderat afdæmpet, forventer et stort flertal af CEO’erne i Danmark og det øvrige Norden at opnå vækst i 2026. På globalt plan svarer ni ud af ti CEO’er, at de forventer en stigning i både omsætning, produktivitet og overskud i løbet af året – trods stigende omkostninger og udfordringer i markedet. 

”Virksomheder i Danmark og det øvrige Norden ser ud til at reagere på den økonomiske og geopolitiske usikkerhed ved at udvise handlekraft. De fortsætter med at gennemføre forandringer, lige fra omlægning af deres organisationers arbejdsgange til implementering af AI,” siger Adm.direktør i EY Danmark, Jan C. Olsen.

En stor fællesnævner blandt CEO’erne er, at netop AI betegnes som kerneelement i deres strategiske planer for 2026:

  • 58 procent af lederne forventer, at AI bliver en primær vækstmotor for dem i de næste to år, frem for som hidtil blot at være et pilotprojekt. 
  • 32 procent mener, at AI fundamentalt vil ændre deres forretningsprocesser, efterhånden som teknologien skaleres.
  • På globalt plan mener 20 procent af CEO’erne, at AI allerede har overrasket positivt og overgået deres forventninger. 

Danske og nordiske ledere fremhæver især digitalisering af processer, reorganisering af driftsmodeller og medarbejderudvikling som centrale elementer i deres forandringer.

Trods forventningen om vækst forudser 61 procent af CEO’erne globalt, at deres virksomheders driftsomkostninger vil stige i 2026, særligt på områder som energi, lønninger og compliance. 

Virksomhederne ser fortsat fusioner og opkøb (M&A) samt strategiske partnerskaber som vigtige redskaber til at fremskynde transformation:

  • På globalt plan planlægger 53 procent af CEO’erne at foretage opkøb, der er direkte knyttet til deres vækststrategi i de næste 12 måneder.
  • 79 procent forventer at engagere sig i strategiske alliancer eller joint ventures i 2026 – en væsentlig stigning fra 62 procent året før. 

Læs hele undersøgelsen via linket her

Om CEO Outlook

På vegne af EY har FT Longitude gennemført en anonym onlineundersøgelse blandt 1.200 CEO'er fra store virksomheder over hele verden - heraf var 45 CEO’er fra Danmark og det øvrige Norden. Undersøgelsen har til formål at give værdifuld indsigt i de vigtigste tendenser og udviklinger, der påvirker verdens førende virksomheder, samt forretningslederes forventninger til fremtidig vækst og langsigtet værdiskabelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Danske og øvrige nordiske CEOer har bevaret handlekraften trods stor global usikkerhed, siger Adm. Direktør i EY Danmark, Jan C. Olsen
Danske og øvrige nordiske CEOer har bevaret handlekraften trods stor global usikkerhed, siger Adm. Direktør i EY Danmark, Jan C. Olsen
Download

Følg pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye