Kirkens Korshær og Ole Kirk’s Fond løfter udsatte småbørnsfamilier markant: Ny analyse viser styrket trivsel
28.1.2026 06:00:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Ny evaluering dokumenterer markante forbedringer i udsatte småbørnsforældres trivsel og viser potentialet i tværsektorielt samarbejde mellem civilsamfund, fond og kommuner

En ny evalueringsrapport fra VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, af familiegruppeindsatsen i Kirkens Korshær dokumenterer signifikante forbedringer i forældrenes mentale trivsel og tilpashed i forældrerollen. Analysen viser samtidig, at indsatsen formår at nå en målgruppe, der har lav tillid til myndighederne - og som sjældent deltager i traditionelle mødre- og forældregrupper.
Evalueringen viser blandt andet, at andelen af forældre med bekymrende lav tilpashed i forældrerollen faldt fra 80 til 69 procent under forløbet. Forældrene oplever desuden mindre isolation, øget livsmod og nye relationer, som fortsætter efter forløbets afslutning.
Kirkens Korshær når familierne, der falder mellem systemets stole
Familiegrupperne er målrettet gravide og forældre i udsatte livssituationer, som mangler netværk og støtte i forældreskabet. Indsatsen bygger på en tilgang, hvor tryghed, fleksibilitet og faglighed gør det muligt at arbejde med sårbare temaer som tilknytning, opvækst og mental trivsel. Som med alt andet socialt arbejde i Kirkens Korshær er der fokus på at møde menneskerne i øjenhøjde og hvor de er.
”Vi møder en gruppe forældre, der ofte står på kanten af systemet – og som kan være svære at nå via traditionelle tilbud. I familiegrupperne kan de deltage uden frygt for sanktioner, og det gør en enorm forskel for deres tillid, trivsel og mod på forældrerollen,” siger chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer.
Tværsektorielt samarbejde som nøglen
Indsatsen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Ole Kirk’s Fond, Kirkens Korshær og de enkelte kommuner. Den tværsektorielle model har ifølge rapporten været afgørende for at skabe en praksisnær indsats, der både rammer målgruppen og fungerer i virkeligheden. Kommunerne bidrager blandt andet til rekrutteringen af familier, mens Kirkens Korshær bygger bro til kommunale tilbud undervejs og efter forløbet.
”Når civilsamfundets fleksibilitet kobles med kommunernes myndighedsansvar, kan vi løfte familier tidligere og mere helhedsorienteret. Det er en vej frem, hvis vi skal forebygge mistrivsel hos børn og sikre bedre vilkår for socialt udsatte familier,” siger Jeanette Bauer.
Ole Kirk’s Fond glæder sig over resultaterne
”Evalueringen bekræfter, at vi kan forebygge mistrivsel langt tidligere, når civilsamfund, kommuner og fonde tager fælles ansvar. Kirkens Korshær formår at skabe trygge fællesskaber for forældre, som ellers står udenfor de etablerede tilbud – og det er helt afgørende for, at børnene får en bedre start i livet.” siger ansvarlig for det sociale område i Ole Kirk’s Fond, Line Rasmussen
Et solidt grundlag for skalering og læring
Familiegruppeindsatsen har været gennem pilot og flere gennemførte forløb siden 2023 og er nu dokumenteret som en relevant og virkningsfuld indsats for udsatte småbørnsfamilier. Evalueringen peger samtidig på, at civilsamfundets rolle kan være afgørende for at nå familier, der ellers står udenfor etablerede offentlige tilbud.
Rapporten udgør et vidensgrundlag, der kan inspirere både kommuner, praksisfeltet og andre civilsamfundsaktører til at arbejde med tværsektorielle løsninger på komplekse sociale problemstillinger.
Baggrund
Familiegrupperne er et 34-ugers forløb med ugentlige møder, der kombinerer samvær, fællesspisning, leg, udflugter og faglige oplæg om bl.a. barnets udvikling, tilknytning og sundhed. Forløbene faciliteres af socialfaglige medarbejdere i samarbejde med frivillige.
Indsatsen er testet og afprøvet ml. 2023 - 2025 i 15 af Kirkens korshærs familietilbud.
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkVedhæftede filer
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed2.6.2026 16:34:10 CEST | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
Opråb fra syv udsatteorganisationer: Husk de mest udsatte i valgkampen og regeringsgrundlaget20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række udsatteorganisationer kritiserer det manglende fokus på socialt udsatte i valgkampen og opfordrer en kommende regering til at gennemføre værdighedsreformen og indføre en boliggaranti til hjemløse.
48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum