Kirkens Korshær takker tusindvis af frivillige: I er helt uundværlige
25.9.2026 07:00:00 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
På Frivillig Fredag sender Kirkens Korshær en stor tak til de tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i udsatte positioner over hele landet. For uden de frivillige ville Kirkens Korshær ganske enkelt ikke være den samme

I hele Kirkens Korshærs over 100-årige historie har frivillighed været en integreret del af organisationen. Sådan er det stadigvæk, og sådan skal det blive ved med. Blandt mange ting, så står Kirkens Korshærs frivillige bag disken i genbrugsbutikken, skænker kaffen i varmestuen, sorterer tøj, hjælper til ved fællesspisninger og møder mennesker, der har brug for nogen at tale med. Over hele landet bruger tusindvis af mennesker en del af deres fritid på at være frivillige i Kirkens Korshær.
Frivillige er en integreret del af Kirkens Korshær, siger Jonas Jakobsen, Konstitueret chef i Kirkens Korshær.
“Vores frivillige er en helt afgørende del af Kirkens Korshær. Frivillige giver ikke bare deres tid og deres arbejdskraft. Kirkens Korshærs frivillige kommer med engagement, omsorg, nærvær og respekt. Frivillige er desuden med til at skabe de fællesskaber, som Kirkens Korshær bygger på.”
Mere end et par ekstra hænder
Frivillige har været en del af Kirkens Korshær gennem generationer og spiller i dag en vigtig rolle i organisationens arbejde over hele Danmark.
Nogle bruger få timer om måneden, mens andre kommer flere gange om ugen. Nogle har været frivillige i årtier, mens andre lige er begyndt. Fælles for dem er, at de vælger at bruge deres tid på andre mennesker.
Og den indsats handler om langt mere end at få løst en række praktiske opgaver.
“Man kan selvfølgelig tælle timer og opgaver, men det fortæller kun en lille del af historien. Det særlige ved frivilligheden er det menneskelige møde. Når et menneske frivilligt vælger at bruge sin tid på fællesskabet, så ligger der noget meget værdifuldt i det. Det kan være en samtale over en kop kaffe, et smil i genbrugsbutikken eller følelsen af at blive set og mødt som menneske,” siger Jonas Jakobsen.
En del af Kirkens Korshærs fundament
Kirkens Korshær arbejder hver dag blandt mennesker i udsatte positioner og driver sociale tilbud og genbrugsbutikker over hele landet. Her er frivillige en del af det fundament, som gør det muligt at være til stede lokalt og skabe fællesskaber mellem mennesker med vidt forskellige liv.
Derfor er Frivillig Fredag også en anledning til at rette opmærksomheden mod de mennesker der gør en ekstraordinær indsats.
“Jeg håber, at alle vores frivillige ved, hvor stor betydning indsatsen har. Kirkens Korshær ville ganske enkelt ikke være Kirkens Korshær uden vores frivillige. Så i dag skal der lyde en meget stor tak til hver eneste, der vælger at bruge noget af sin tid hos os. I gør en forskel,” siger Jonas Jakobsen.
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkOm Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Fremtidens herberg er på vej i Sønderborg4.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte på 43 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden kan Kirkens Korshær nu etablere 23 herbergs-boliger i Sønderborg. Her vil mennesker, der mangler et sted at bo, kunne få en midlertidig bolig med eget bad og tekøkken med adgang til den professionelle støtte, som de måtte have brug for. Det nye herberg bygger på tilgangen om, at hjemløse først og fremmest har brug for en ordentlig bolig inden det er muligt at hjælpe den enkelte videre i livet. For Kirkens Korshær betyder det, at herbergerne i endnu højere grad skal fungere som midlertidige boliger og ikke som permanente hjem. Det stiller nye krav til de fysiske rammer, og derfor bliver det nye herberg også en det af det projekt, som Kirkens Korshær kalder ”Fremtidens Herberger”. ”Vi skal ikke bygge gårsdagens herberg til morgendagens hjemløseindsats. Når herberget skal være en kortere overgang på vej mod egen bolig, skal vores fysiske rammer også understøtte det. Med Fremtidens Herberger ønsker vi at skabe et sted, der fra første
Kirkens Korshær ansætter ny øverste chef8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år i Kirkens Korshær bliver Jonas Jakobsen ny øverste chef for organisationen. Han har gennem årene stået i spidsen for en række af Kirkens Korshærs sociale indsatser blandt andet i Aalborg.
Kirkens Korshær åbner verdens første digitale genbrugsbutik for Counter-Strike-skins29.9.2026 07:21:19 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 50 år har danskerne afleveret tøj, møbler og andre ting, de ikke længere bruger, til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Nu tager organisationen genbrugstanken med ind i en helt ny verden og åbner Secondhand Skins - verdens første digitale genbrugsbutik for donerede Counter-Strike 2-skins.
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum