Fleksibilitet i elforbruget kan spare danskerne og samfundet for milliarder
29.1.2026 09:45:53 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse
Forbrugerne vil opleve lavere priser, importen af energi vil falde og kapaciteten i elnet bliver forbedret. Der er nogle af de gevinster, forbrugerne og det danske samfund kan opnå ved at udnytte forbrugsfleksibilitet i energisystemet. Det viser en ny omfattende rapport, som energikoncernen EWII har fået udarbejdet.

Der er milliarder af kroner at hente til gavn for både danskernes pengepung og den grønne omstilling, hvis vi indretter energisystemet med intelligente løsninger og udnytter mulighederne for et fleksibelt energiforbrug.
”Energisystemet herhjemme er i øjeblikket presset af den store udvikling i elektrificering, og selv om der investeres massivt, så opstår der store flaskehalse. Ved at udnytte og indrette os på forbrugsfleksibilitet, er der kæmpe fordele at opnå. Løsningerne ligger lige for. Det har vi nu sort på hvidt, så det er bare om at komme i gang med at høste gevinsterne,” siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
Det er det internationale kontrol- og vurderingsorgan DNV, som EWII har bedt analysere potentialet i fleksibilitet på forbrugssiden i Danmark. Det er første gang DNV analyserer potentialet i et nationalt energisystem. Tidligere rapporter har dækket det samlede energisystem i Europa.
Lovgivning spænder ben
Fleksibilitet på forbrugssiden er, når vi eksempelvis ved hjælp af teknologi enten reducerer energiforbruget i spidsbelastningsperioder eller øger forbruget på tidspunkter, hvor der ellers er overskud af produktionskapacitet. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af intelligent ladning af elbiler, der også kan levere strøm tilbage til elnettet, batterilagringssystemer i industrien eller hos private, eller ved brug af industrielle varmepumper og elkedler.
Rapporten anslår, at det danske samfund og forbrugerne med forbrugsfleksibilitet vil opnå indirekte gevinster og lavere omkostninger svarende til 1,5 milliarder kroner om året. Redskaberne til fleksibelt forbrug er kendt teknologi, der allerede findes mange steder.
”Desværre spænder reguleringen ben for, at vi for alvor tager forbrugsfleksibilitet i brug. For eksempel har elnetselskaberne i dag kun meget begrænset mulighed for at kompensere de forbrugere, som vil udskyde deres forbrugstidspunkt til gavn for fællesskabet. Elnetselskaberne skal ikke være i tvivl om, at de kan vælge den billigste løsning i udbygningen af elnettet - heller ikke selv om den billigste løsning baserer sig på en udbygning af elnettet med hjælp af andre teknologier, end dem der anvendes i dag,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Når virksomheder og forbrugere får bedre muligheder for at udnytte forbrugsfleksibilitet, opstår der også andre fordele. Ved at kunne tilpasse forbruget efter produktionen, vil der blandt andet være færre timer, hvor danske vindmøller bliver slukket, ligesom importen af udenlandsk strøm og energi vil falde.
Bedst og billigst
Den største gevinst ved at få sat forbrugsfleksibilitet i system findes imidlertid i elnettet, som mange steder i dag er højt belastet, og hvor flaskehalse i udbygningen af elnettet giver lange ventetider på at blive koblet på.
”Som samfund kan vi ikke grave os igennem den grønne omstilling. Det er voldsomt dyrt at udbygge elnettet i det tempo, det sker i øjeblikket, og det er alligevel ikke nok til dække efterspørgslen. Derfor er vi nødt til at udnytte den eksisterende kapacitet intelligent. Det er både bedst og billigst,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Ved at benytte forbrugsfleksibilitet kan der frigøres en masse kapacitet, så flere kunder kan tilsluttes elnettet hurtigere. Det har en stor effekt i de lokale elnet, helt ned på den enkelte transformer. Gevinsten her er anslået til at være til 900 millioner kroner om året.
Fakta om rapporten
Rapporten “Quantification of demand-side flexibility potential in Denmark” er udarbejdet for energikoncernen EWII af det internationale kontrol- og vurderingsorgan DNV. Den anslår, at det danske samfund og forbrugerne kan opnå gevinster for 1,5 milliarder kroner årligt ved at udnytte fleksibilitet på forbrugssiden af det danske energisystem.
Analysen er blandt andet er baseret på fremskrivninger af produktionskapacitet, efterspørgsel og udlandsforbindelser i Energistyrelsens analyseforudsætninger. Desuden er transformerstationer ejet af TREFOR El-net i Trekantområdet anvendt i analysen af investeringer i elnettet.
Data er nøglen
EWII deltager netop nu i en serie kaldet 50 SDG Leaders (Sustainable Development Goals) på den amerikanske TV-station CNBC, som handler om virksomheder, der er med til at drive udviklingen inden for klima og bæredygtighed. I udsendelsen bliver der sat fokus på EWII Koncernens arbejde med data og fleksibilitet i samarbejde med Center Denmark og Midas Energy.
Se udsendelsen “Data: The Key to a smarter and Greener Energy Future” her
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII, på telefon 23 23 71 18
Billeder

Vedhæftede filer
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Droner leder efter utætheder i fjernvarmen20.1.2026 08:41:24 CET | Pressemeddelelse
De kommende uger kan man støde på droner i luften over Vejle, Kolding, Lunderskov og Fredericia. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder.
EWII uddeler 1,9 millioner kroner til sport, kultur og fællesskaber22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII støtter lokale initiativer i hele forsyningsområdet, der dækker kommunerne i Trekantområdet og på Bornholm. I 2025 fik blandt andre idrætsforeninger og en række lokale begivenheder og oplevelser glæde af støtten fra energikoncernen.
EWII bliver ny toppartner for Parasport Danmark27.11.2025 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII indgår et nyt samarbejde med Parasport Danmark som organisationens nyeste toppartner. Med afsæt i stærke lokale fællesskaber og en ambition om at skabe et mere inkluderende samfund skal partnerskabet styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.
EWII i opråb: Medicinrester i drikkevandet kalder på indgreb mod spildevandsslam25.11.2025 08:15:51 CET | Pressemeddelelse
De første mikrorester fra medicin har allerede fundet vej fra spildevandsslam spredt på marker til grundvandet og videre ud i vandhanen. Uden nationale regler risikerer vi at skulle rense fremtidens drikkevand, lyder det i et opråb fra EWII. Energi- og forsyningskoncernen påpeger, at den bedste og billigste drikkevandsbeskyttelse sker ved at beskytte jordens overflade.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum