ERGO Forsikring A/SERGO Forsikring A/S

Vinterferien står for døren – men hver fjerde dansker har ikke en rejseforsikring

Del

Når danskere i de kommende uger pakker kufferten for at rejse på vinterferie, vil mange mangle en essentiel ting i kufferten: en rejseforsikring. Nye tal fra ERGO Forsikring viser, at mere end hver fjerde dansker – og endnu flere unge – ikke har en rejseforsikring. Det kan ende med at koste dyrt, hvis uheldet er ude på ferien.

For nogle betyder vinterferien afslapning på stranden med en drink i hånden, mens andre foretrækker fart over feltet på ski. Ifølge Danmarks Skiforbund tager omkring en halv million danskere hvert år på skiferie, og vintermånederne er samtidig højsæson for solrejser til blandt andet Thailand og Sydeuropa.

Alligevel står rejseforsikringen ikke øverst på danskernes tjekliste, når de skal på ferie.

En ny undersøgelse fra Kantar Gallup foretaget for ERGO Forsikring viser, at hver fjerde dansker (26,5 %) ikke har en rejseforsikring. Blandt de 18-29-årige er tallet endnu højere, hvor mere end hver tredje (35,2 %) står uden dækning.

“Det er bekymrende, at så mange rejser af sted uden at være dækket – især i en ferieperiode, hvor mange fx står på ski eller rejser langt væk. Vinterferien er for mange forbundet med sportsaktiviteter og rejser, som stiller større krav til forsikringen,” siger Peter Steen Olsen, talsperson hos ERGO Forsikring.

Falsk tryghed på visse forsikringer
Der kan være stor forskel på, hvordan ens rejseforsikring er skruet sammen afhængigt af hvilken type forsikring, man har. Undersøgelsen viser, at 35,1 % af danskerne har rejseforsikring gennem indboforsikringen, mens 21,1 % er dækket via deres kreditkort. Ifølge ERGO Forsikring skal man være opmærksom på, at dækningen ved disse typer forsikring ofte er begrænset og ikke nødvendigvis dækker hele rejsens længde, vintersport eller hjemtransport ved sygdom eller ulykker.

Samtidig kan manglende eller utilstrækkelig dækning få konkrete konsekvenser i visse lande – blandt andet i Italien, hvor skiløbere siden 2022 har været juridisk forpligtede til at have en ansvarsforsikring, der dækker skader på tredjepart. Mangler dokumentation for dækningen, kan det medføre både bøde og inddragelse af liftkort.

“I nogle tilfælde opdager rejsende først, at dækningen ikke rækker, når de står midt i en akut situation på ferien – og her kan regningen hurtigt løbe op i meget store beløb. Rejser man længere tid, flere gange om året eller uden for Europa, kan der derfor være behov for en særskilt rejseforsikring eller et tilvalg, der matcher rejsens indhold,” siger Peter Steen Olsen, talsperson hos ERGO Forsikring.

Unge fravælger rejseforsikring for at spare penge
Undersøgelsen viser også, at økonomi spiller en væsentlig rolle, når unge skal tage stilling til tilkøb af rejseforsikringer. 16,5 % af de 18–29-årige svarer, at årsagen til, at de ikke har valgt en udvidet eller separat rejseforsikring, er, at de vil spare penge.

Men det kan vise sig at være et kortsigtet valg med store konsekvenser – især i vinterferien, hvor mange danskere enten rejser langt væk eller dyrker risikofyldte aktiviteter som skiløb.

“Mange unge vil gerne spare penge, men alternativet kan være langt dyrere, hvis man bliver syg eller kommer til skade på ferien. Udgifter til lægehjælp eller hjemtransport kan hurtigt løbe op – særligt på skiferier, hvor skader ofte kræver akut behandling og transport fra bjergområder. Dækning via rejseforsikring handler netop om at undgå, at en ferie ender med en økonomisk belastning,” siger Peter Steen Olsen.

En tryg og sikker ferie begynder før afrejse
Hos ERGO Forsikring lyder opfordringen, at rejseforsikringen altid bør være en del af ferieforberedelserne, på linje med pas og billetter.

“Rejseforsikringen er noget af det vigtigste at have styr på inden afrejse. Man bør altid sikre sig, at dækningen passer til rejsens længde, destination og aktiviteter,” siger Peter Steen Olsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Kantar Gallup i perioden 11. november - 24. november 2025 blandt 2035 personer bosat i Danmark og Sverige i aldersgruppen 18+ år.

Nøgleord

Kontakter

Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation

ergo@holm.dk

Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV

Om ERGO Forsikring

ERGO Forsikring tilbyder rejseforsikringer til privatpersoner og virksomheder gennem Europæiske ERV, der har over 100 års erfaring med at give tryghed på rejsen. Vi sætter høje standarder i alt, hvad vi gør: ekspertise, effektivitet og kvalitet i vores service. 

ERGO Forsikring er ejet af den internationale forsikringskoncern ERGO Group AG.

Læs mere om ERGO Forsikring på ergo.dk.

Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Ny international forsikringsaktør indtræder i Norden: ERGO Forsikring A/S lanceres officielt i Danmark24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

ERGO Forsikring A/S træder i dag ind på det nordiske marked som følge af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS, tidligere kendt som Storebrand Helseforsikring AS. Som en del af ERGO Group AG, en af Europas største forsikringskoncerner, lanceres selskabet nu i Danmark og resten af Norden med ambitiøse vækstplaner og et mål om at fordoble sin bruttopræmieindtægt inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye