Danskerne gambler med livet på ferien: Hver tiende unge tager farlige selfies i udlandet
22.1.2026 15:06:23 CET | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Omkring en halv million danskere tager hvert år på skiferie ifølge tal fra Danmarks Skiforbund. Nu viser nye tal fra ERGO Forsikring, at flere af dem udsætter sig selv for unødig stor risiko – særligt når det handler om at få det perfekte billede.

Skiferie betyder for mange høj sol og kolde øl i kombination med målet om at slå rekorden for hurtigste nedfart blandt vennerne. Og så skal turen helst også dokumenteres til de sociale medier eller til et postkort til dem derhjemme.
Og det kan være en farlig kombination, der sender tusindvis af danskere på de udenlandske skadestuer undervejs på ferien. Dog afholder det ikke danskerne fra at rejse afsted hvert år.
Ifølge nye tal forbinder 8 ud af 10 danskere nemlig skiferien med den største risiko for ulykker – men det forhindrer ikke, at tagboksen pakkes år på år.
Hele 81 % af danskerne peger nemlig på skiferien som den mest risikofyldte ferieform, efterfulgt af backpacking (28 %), hiking (23 %) og biking (21 %). Trods bevidstheden om den risikofyldte ferieform svarer mere end hver fjerde (26,5 %), at de ikke har en rejseforsikring. Det viser en ny undersøgelse fra Kantar Gallup foretaget for ERGO Forsikring.
Selfie-generationen tager farlige chancer
Ifølge undersøgelsen lever selfie-generationen i bedste velgående, og danskerne prioriterer likes og opmærksomhed over sikkerhed.
6 % af alle danskere har taget en bevidst farlig chance for at få det perfekte billede eller den perfekte video. Blandt 18-39-årige er tallet endnu højere:
Her indrømmer hver tiende dansker, at de har løbet en stor risiko for at få det perfekte skud – fx ved at springe ud fra en klippe eller køre offpiste uden hjelm.
“Skiferier er en populær ferieform, men det kan også blive den dyreste ferie i dit liv – især hvis man tager for mange chancer og samtidig ikke er dækket godt nok på sin forsikring. Vi anbefaler, at man altid tjekker sin rejseforsikring, særligt hvis man skal stå på ski, backpacke eller får en god idé på en bjergkant til et billede,” siger Peter Steen Olsen, talsperson hos ERGO Forsikring.
To ud af tre skiskader sker for mænd
Hvert år kommer flere danskere til skade på pisterne, og ifølge tal fra sundhed.dk er nogle mere udsatte end andre. Det er værd at bemærke, at:
- To ud af tre skiskader rammer mænd.
- Langt størstedelen sker i forbindelse med alpint skiløb eller snowboarding.
- Fire ud af fem ulykker skyldes fald på pisten, og i hver tredje skade er der tale om knoglebrud.
- Alpint skiløb er samtidig den tredjehyppigste årsag til korsbåndsskader.
- Det er især de 13-24-årige, der kommer galt afsted.
“Uheld på pisterne kan ske af mange forskellige årsager. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at man får tegnet den rigtige rejseforsikring, der dækker ens behov. Det er ikke alle forsikringer, der fx dækker skiferie i den almindelige rejseforsikring, men skal tilkøbes. I nogle lande, som for eksempel i Italien, er ansvarsforsikring endda lovpligtig, før man kan få et skipas. Derudover anbefaler vi altid, at man forebygger skiulykker ved at være godt fysisk forberedt, have det rigtige udstyr og vise hensyn på pisten,” siger Peter Steen Olsen, talsperson for ERGO Forsikring.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Kantar Gallup i perioden 11. november - 24. november 2025 blandt 2035 personer bosat i Danmark og Sverige i aldersgruppen 18+ år.
Nøgleord
Kontakter
Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation
ergo@holm.dkPeter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Om ERGO Forsikring
ERGO Forsikring tilbyder rejseforsikringer til privatpersoner og virksomheder gennem Europæiske ERV, der har over 100 års erfaring med at give tryghed på rejsen. Vi sætter høje standarder i alt, hvad vi gør: ekspertise, effektivitet og kvalitet i vores service.
ERGO Forsikring er ejet af den internationale forsikringskoncern ERGO Group AG.
Læs mere om ERGO Forsikring på ergo.dk.
Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring tilbyder ekstraordinær hjælp og automatisk forlængelse af rejseforsikring for kunder i berørte lande i Mellemøsten2.3.2026 17:08:33 CET | Pressemeddelelse
Den aktuelle udvikling i Mellemøsten har store menneskelige konsekvenser både for rejsende og lokale. ERGO Forsikring (tidligere Europæiske Rejseforsikring) følger situationen tæt og tilbyder nu midlertidigt ekstraordinær dækning ud over de almindelige forsikringsbetingelser for berørte kunder. Dækningen gælder, indtil en forsvarlig hjemrejse er mulig.
Ny undersøgelse: Danskerne rejser videre trods krig, kriser og klimabekymringer26.2.2026 12:57:12 CET | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse fra ERGO Forsikring bliver det slået fast, at hverken den globale verdenssituation eller klimaforandringer ændrer på danskernes rejseforsikringer eller rejselyst – dog anbefaler forsikringsselskabet altid rejsende at være godt forberedt uanset destination.
Vinterferien står for døren – men hver fjerde dansker har ikke en rejseforsikring26.1.2026 14:51:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskere i de kommende uger pakker kufferten for at rejse på vinterferie, vil mange mangle en essentiel ting i kufferten: en rejseforsikring. Nye tal fra ERGO Forsikring viser, at mere end hver fjerde dansker – og endnu flere unge – ikke har en rejseforsikring. Det kan ende med at koste dyrt, hvis uheldet er ude på ferien.
Ny international forsikringsaktør indtræder i Norden: ERGO Forsikring A/S lanceres officielt i Danmark24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ERGO Forsikring A/S træder i dag ind på det nordiske marked som følge af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS, tidligere kendt som Storebrand Helseforsikring AS. Som en del af ERGO Group AG, en af Europas største forsikringskoncerner, lanceres selskabet nu i Danmark og resten af Norden med ambitiøse vækstplaner og et mål om at fordoble sin bruttopræmieindtægt inden 2030.
Se listen: Top 3 skader på sommerrejsen29.8.2024 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Rigtig mange danskere holdt sommerferie i juni og juli måned. Det har helt sikkert betydet både afslapning, hygge og spændende aktiviteter for mange. Det har desværre også været nogle, der har være uheldige på deres rejse i sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
