Unik og umulig at kopiere: Dansk teknologi får millioninvestering til at styrke sikkerhed i lægemidler
27.1.2026 08:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt med virksomheden PUFIN-ID i spidsen modtager 14,1 mio. kr. fra Innovationsfonden til at videreudvikle og effektivisere en allerede stærk, AI-baseret produktidentifikation, der skal beskytte patienter mod kopimedicin og styrke sporbarheden i den globale medicinalindustri.

Hvert år modtager patienter verden over lægemidler og medicinsk udstyr, som de har tillid til er ægte. Alligevel opdager myndigheder igen og igen kopiprodukter, som er næsten umulige at skelne fra originalerne. Samtidig er de identifikationsløsninger, der anvendes i dag, udviklet til logistik og lagerstyring og ikke til livskritisk sikkerhed.
PUFIN-ID’s O-KEY-teknologi bygger på et helt andet princip. I stedet for stregkoder eller QR-koder, som kan kopieres, beskadiges eller blive ulæselige, anvender O-KEY en fysisk og unik signatur direkte på produktet. Signaturen består af tusindvis af mikroskopiske kendetegn og kan ikke kopieres, heller ikke af producenten selv. Ægtheden verificeres øjeblikkeligt ved hjælp af kunstig intelligens.
Projektet har potentiale til markant at styrke patientsikkerheden ved at gøre det muligt hurtigt og sikkert at verificere ægtheden af hvert enkelt produkt, samtidig med at producenter og myndigheder får bedre sporbarhed og hurtigere mulighed for at reagere ved fejl eller tilbagekaldelser.
Med en investering på 14,1 mio. kr. fra Innovationsfonden kan PUFIN-ID nu videreudvikle og optimere en løsning, der allerede er i kommerciel brug. Fokus er på hurtigere AI-verifikation, biokompatible materialer og skalerbarhed til højvolumen produktion i rene produktionsmiljøer.
- O-KEY er allerede en af de stærkeste løsninger på markedet for produktautentificering. Med denne investering kan vi tage teknologien videre og optimere den til medicinalindustrien. Det gælder både hurtigere aflæsning, medicinsk godkendte materialer og AI, der lever op til de højeste regulatoriske krav, siger Line Klit Olsen, CEO i PUFIN-ID.
Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet og Novo Nordisk. Det skal demonstrere teknologien i farmaceutisk produktion, opnå USP Class VI-certificering og etablere en regulatorisk vej mod EU’s krav om unik produktidentifikation, UDI.
Samarbejdet omfatter:
- PUFIN-ID, kommerciel projektleder og udvikler af O-KEY-platformen
- Københavns Universitet, IP-ejer og ansvarlig for materialekemi
- Novo Nordisk, testpartner, der bidrager med validering i reelle produktionsmiljøer
Fakta
- Innovationsfondens investering: 14,1 mio. kr.
- Samlet budget: 20,2 mio. kr.
- Varighed: 2 år
- Officiel projekttitel: Physical Unclonable Functions as Unique Device Identification for the Pharmaceutical Industry
Om partnerne
PUFIN-ID
Dansk teknologivirksomhed, der udvikler sikre, umulige-at-kopiere produktidentiteter til autentificering og digitalisering. O-KEY anvendes allerede i flere industrier og videreudvikles nu målrettet medicinalprodukter og regulatoriske krav.
Københavns Universitet
Institut for Kemi er et internationalt førende forskningsmiljø inden for supramolekylær kemi og avancerede materialer og står bag den patenterede teknologi bag O-KEY.
Novo Nordisk
Global medicinalvirksomhed med hovedsæde i Danmark. Som testpartner bidrager Novo Nordisk med validering af teknologien i farmaceutiske produktionsmiljøer.
Kontakter
Dre VidalHead of Marketing & Commercial StrategyPUFIN-ID
dre@pufin.idLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkBilleder
Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Banebrydende dansk forskning vil stoppe Parkinsons sygdom23.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en helt ny type behandling, der kan fjerne og forhindre spredningen af et skadeligt protein i hjernen – den grundlæggende årsag til Parkinsons sygdom.
AI og svampe i kampen mod globale udfordringer19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem DTU og tre danske startups vil bruge avancerede teknologier, data og AI til at indfri svampes store potentiale som bæredygtige løsninger på presserende samfundsproblemer. Målet er at skabe næste generation af svampeløsninger inden for fødevarer, foder, medicin og landbrug.
Bakteriers naturlige fjender skal bekæmpe turistdiarré17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut og biotech-virksomheden SNIPR Biome sigter mod at lave et produkt, der kan forebygge turistdiarré og spare millioner af rejsende for sygdom. Samtidig mindskes behovet for antibiotika.
Kvantespring i MR-scanning: Ny teknologi skal styrke tidlig kræftdiagnostik16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at se kræftaktivitet, før sygdommen kan opdages med konventionelle scanninger. Målet er at bringe en ny type kvanteforstærket MR-teknologi ind i klinikken, så læger får et helt nyt redskab til at opdage og behandle kræft i tide. Innovationsfonden investerer 40 mio. kr. i projektet.
Kvantecomputere skal løse kerneproblem inden for lægemiddeludvikling12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvantify, Atom Computing og AU Institut for Kemi går sammen om at bane vej for, at kvantecomputere bliver i stand til at løse udfordringer inden for molekylære simulationer. Forsknings- og innovationsprojektet skal samtidig accelerere teknologiens anvendelse inden for lægemiddeludvikling. Innovationsfonden investerer 30 mio. kroner i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

