Wienerklassiske mesterværker og Wagners kærlighedsromantik med stjernedirigenten Marc Minkowski og Det Kongelige Kapel
27.1.2026 14:20:04 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den internationale stjernedirigent Marc Minkowski står i spidsen for Det Kongelige Kapel i et koncertprogram, der strækker sig fra Haydn og Mozart til Wagner.

På programmet til sæsonens tredje symfonikoncert har Det Kongelige Kapel Haydns Londonsymfoni og Mozarts Parisersymfoni samt Wagners intense Wesendonck Lieder sunget af den norske mezzosopran Astrid Nordstad. Den verdensberømte dirigent Marc Minkowski fortolker de legendariske, wienerklassiske symfonier og Richard Wagners stemningsfulde sange.
Haydn bliver kaldt ’symfoniens fader’, og han skrev over 100 symfonier, som både er opfindsomme, raffinerede og morsomme. Hans Symfoni nr. 104, også kendt som London-symfonien, står som et højdepunkt i hans karriere. Den majestætiske indledning og den dansende finale gør værket til et af Haydns mest populære.
Mozart beundrede Haydn, som han lærte at kende i Wien. Da var Mozart allerede i fuld gang med karrieren og havde blandt andet henrykket det parisiske publikum med sin Symfoni nr. 31 med den berømte indledning, der kaldes ’Mannheim-raketten’, fordi den lader instrumenterne løbe en oktav op i rivende tempo.
Wagner og hans hustru mødte under deres eksil fra Dresden silkekøbmanden Otto Wesendonck. Komponisten tryllebandt købmandens unge hustru, Matilde, der skrev fem længselsfulde digte, som Wagner satte i musik. Den norske mezzosopran Astrid Nordstad fortolker de stemningsmættede sange.
Om Marc Minkowski
Franske Marc Minkowski grundlagde som 19-årig ensemblet Les Musiciens du Louvre, som han fortsat er kunstnerisk leder for. Minkowski er en efterspurgt gæstedirigent ved verdens førende operascener og festivaler, og han samarbejder med orkestre som Wiener Philharmonikerne, Berliner Philharmonikerne og Staatskapelle Dresden. Han er en passioneret fortaler for den klassiske musik og lancerede i 2011 Ré Majeure Festival. Han har været leder af Opéra national de Bordeaux, kunstnerisk leder af Mozartwoche i Salzburg og kunstnerisk rådgiver for Japans Ensemble Kanazawa. I 2018 blev han hædret med L’ordre national du Mérite. Læs mere om ham HER
PROGRAM
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 31, ‘Paris’
Joseph Haydn: Symfoni nr. 104, ‘London’
Richard Wagner: Wesendonck Lieder
MEDVIRKENDE
Marc Minkowski, dirigent
Astrid Nordstad, mezzosopran
Det Kongelige Kapel
Minkowski, Mozart og Wagner | Operaen, Store Scene | 30. januar 2026
Læs mere Minkowski, Mozart og Wagner HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn20.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.
Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen19.8.2026 13:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.
Arven vender tilbage og slår rekord10.8.2026 07:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen30.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.
Det Kongelige Kapel tager hul på sæsonen med europæisk turné og koncert i DR Koncerthuset28.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapel og chefdirigent Marie Jacquot åbner orkestrets koncertsæson med en koncert i DR Koncerthuset sammen med violinist Nikolaj Szeps-Znaider. Herefter pakkes instrumenterne, og mere end 100 musikere tager videre på turné til Concertgebouw i Amsterdam og Menuhin Festivalen i Gstaad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum