28 procent af folkeskolens økonomi går til 7 procent af eleverne

FOLKESKOLEN

Regeringen har tilført flere penge til folkeskolen, men det har langt de fleste elever mærket meget lidt til. Pengene går nemlig primært til at dække stigende udgifter til specialundervisning.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet og KL.

I 2025 udgjorde udgifterne til specialområdet 27,8 procent af de samlede udgifter i folkeskolen. Dermed er andelen steget med næsten 4 procentpoint siden 2019, hvor den segrerede specialundervisning optog 24,1 procent af kommunernes samlede budgetter på folkeskoleområdet.

Eleverne i folkeskolernes specialklasser og specialskoler udgør samtidig kun 7,1 procent af alle elever i folkeskolen. Tallet er dog stigende.

"Flere og flere børn har behov for specialundervisning, som sluger en stadigt større del af folkeskolens økonomi. Selvom folkeskolen samlet set har fået flere midler de seneste år, er udgifterne per elev på almenområdet næsten uændrede," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Der er flere udfordringer på almenområdet, og det skaber en negativ spiral. For når folkeskolens almenområde bliver presset, bliver det sværere og sværere at sikre gode nok rammer for de elever, der har et støttebehov. Derfor begynder flere og flere i en specialklasse eller på en specialskole,” siger Troels Lund Jensen.

”Folkeskolen er kommet i en negativ spiral. Hvis den skal brydes, skal almenområdet styrkes, så flere elever trives og lykkes. Men det kræver, at vi som samfund er villige til at investere mere i folkeskolen, for eksempel ved at gøre mere brug af tolærerordninger,” siger Troels Lund Jensen.

Siden 2020 er der årligt afsat 2,2 milliarder kroner til folkeskoleområdet ud over et generelt løft af kommunernes økonomi, men enhedsudgiften per elev på almenområdet er slet ikke fulgt med.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Behovet for specialundervisning sluger en stor del af folkeskolens økonomi. Det betyder, at økonomien på folkeskolens almenområde stort set er uændret, selvom der faktisk er tilført flere midler til folkeskolen samlet set i de seneste år.
  
  
• Der er således kun sket en marginal stigning i enhedsudgiften per folkeskoleelev på almenområdet svarende til knap 2,5 procent på fem år. Det er mindre end halvdelen af stigningen per elev på hele folkeskoleområdet.
  
  
• Udviklingen skyldes, at udgifterne til segregeret specialundervisning er kraftigt stigende. I 2019 optog undervisning i specialklasser og på specialskoler 24,1 procent af folkeskolens samlede økonomi. I 2025 var andelen steget til 27,8 procent. Det presser kommunerne.
  
  
• Udviklingen er sket på trods af, at enhedsudgiften per elev i specialklasse næsten er uændret, og enhedsudgiften per elev på specialskole er faldet. Flere elever modtager nemlig undervisning i specialklasser og på specialskoler. For mens 5,7 procent af folkeeleverne var i segregerede skoletilbud i 2019, var det 7,1 procent af eleverne fem år senere.
  
  
• Knap 28 procent af folkeskolens samlede økonomi bruges altså på cirka 7 procent af eleverne.

Tabel: Der er færre elever i folkeskolens almenklasser og flere i alle andre skoletilbud

Tabellen viser elevtal fordelt på skoletilbud i henholdsvis 2019 og 2024.

	Antal			Andel		Procentpoint
	2019	2024	Forskel	2019	2024	Forskel
Hele folkeskoleområdet	544.600 elever	516.800 elever	-27.800 elever	77,8 pct.	76,4 pct.	-1,3 procentpoint
elever i almenklasser	513.900 elever	480.000 elever	-33.900 elever	73,4 pct.	71 pct.	-2,4 procentpoint
elever i specialklasser	17.000 elever	20.000 elever	+3.000 elever	2,4 pct.	3,0 pct.	+0,5 procentpoint
elever på specialskoler	13.700 elever	16.700 elever	+3.000 elever	2,0 pct.	2,5 pct.	+0,5 procentpoint
Øvrige skoletilbud	155.600 elever	159.300 elever	+3.700 elever	22,2 pct.	23,6 pct.	+1,3 procentpoint
elever på privatskoler	121.900 elever	122.500 elever	+600 elever	17,4 pct.	18,1 pct.	+0,7 procentpoint
elever på efterskoler	28.900 elever	31.600 elever	+2.700 elever	4,1 pct.	4,7 pct.	+0,5 procentpoint
elever på ungdomsskoler m.v.	4.800 elever	5.200 elever	+400 elever	0,7 pct.	0,8 pct.	+0,1 procentpoint
I alt	700.200	676.000	-24.200	100	100

Kilde: AE på baggrund af Uddannelsesstatistik.dk

Læs analysen her