Historisk mange elever går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – og blandt de fattigste er det langt flere

FOLKESKOLEN

Andelen af elever i folkeskolen, der ikke består både dansk og matematik, er stagneret på et højt niveau.

Sidste år var det hver niende elev, der gik ud af folkeskolen uden at bestå begge fag. Det er tredje år i træk, at tallet er så højt.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af de seneste data fra Danmarks Statistiks registre.

Hvis en elev kun har bestået ét af de to fag, indgår vedkommende stadig i analysen som en elev, der ikke har bestået.

Analysen viser også, at forældrenes uddannelse og indkomst har fået større betydning for, hvordan børnene klarer sig gennem skoletiden. Forskellen mellem den fattigste tiendedel og den rigeste tiendedel, er vokset sammenlignet med perioden 2012-2019.

Blandt den rigeste tiendedel bestod 2,8 procent af eleverne ikke dansk og matematik. Blandt den fattigste tiendedel var det 28,2 procent. Altså ti gange så mange.

"Den voldsomme forskel mellem børn af rige og fattige forældre understreger, at den sociale mobilitet er truet," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er problematisk og et paradoks. For folkeskolen er en institution, hvor vi netop har mulighed for at løfte børn og unge uanset deres sociale baggrund. Men det sker i ringe grad," siger Troels Lund Jensen.

Blandt børn af ufaglærte forældre bestod 31 procent ikke dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøver.

Blandt børn af forældre med en erhvervsuddannelse er det cirka 15 procent. Blandt børn fra akademiske hjem er det færre end 5 procent.

"Når det især er børn af forældre med de korteste uddannelser og laveste indkomster, der ikke består folkeskolens afgangsprøver, så får denne gruppe af børn også sværere ved selv at få en uddannelse og en bedre indkomst end deres forældre," siger Troels Lund Jensen.

Flere piger end drenge består ikke begge fag

Andelen af elever, der gik ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik, er højere sammenlignet med anden halvdel af 2010’erne.

Dengang var det flest drenge, der ikke bestod. Men nu er det pigerne.

12,5 procent af pigerne bestod sidste år ikke dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Blandt drengene var det 10,0 procent.

"Skiftet skyldes, at mange piger har sværere ved matematik end tidligere," siger Troels Lund Jensen.

Analysen er afgrænset til elever, der gik i 9. klasse i en almen folkeskoleklasse. En elev indgår i andelen, der ikke har bestået, hvis eleven enten har dumpet de lovbundne afgangsprøver i dansk, har dumpet de lovbundne afgangsprøver i matematik eller mangler en eller flere lovbundne afgangsprøver i de to fag. 

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• 11,2 pct. af eleverne i folkeskolens 9. klasser bestod ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025. Det er tredje år i træk, at andelen ligger på samme høje niveau.

• Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.

• Forældres uddannelsesniveau og indkomst har fået større betydning for, om man består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik end tidligere. Det betyder, at den sociale mobilitet kan blive svækket fremadrettet, fordi det er svært at gennemføre en uddannelse, hvis man ikke har et tilstrækkeligt fagligt udgangspunkt. 

• Det kræver investeringer i folkeskolen, hvis flere elever skal blive fagligt klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og hvis alle elever uanset opvækstvilkår skal have reelt lige muligheder for at indfri deres fulde potentiale.

• Samtidig er der et stort arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner, hvis de fagligt svageste elever løftes til et niveau, hvor de består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.

Læs analysen her

Tabel: Forældres indkomstniveau afgørende for elevers faglighed

Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik i hhv. 2025 og i 2012-2019, fordelt efter forældrenes indkomstniveau.

Indkomstdecil	2025	2012-2019	Forskel	Antal elever (2025)
10 pct. fattigste	28,2 pct.	23,3 pct.	4,9 procentpoint	4.190 pers.
2. decil	20,1 pct.	18,0 pct.	2,2 procentpoint	4.720 pers.
3. decil	14,8 pct.	13,3 pct.	1,5 procentpoint	4.670 pers.
4. decil	12,1 pct.	10,8 pct.	1,3 procentpoint	4.550 pers.
5. decil	10,4 pct.	8,2 pct.	2,2 procentpoint	4.510 pers.
6. decil	7,4 pct.	7,2 pct.	0,2 procentpoint	4.570 pers.
7. decil	6,1 pct.	6,0 pct.	0,1 procentpoint	4.440 pers.
8. decil	5,7 pct.	4,8 pct.	0,9 procentpoint	4.380 pers.
9. decil	4,0 pct.	3,7 pct.	0,3 procentpoint	4.230 pers.
10 pct. rigeste	2,8 pct.	2,8 pct.	0,1 procentpoint	3.860 pers.
I alt	11,2 pct.	9,8 pct.	1,4 procentpoint	44.120 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Tabel: Forældres uddannelsesbaggrund afgørende for elevers faglighed

Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik i hhv. 2025 og i 2012-2019, fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau.

Uddannelse	2025	2012-2019	Forskel	Antal elever (2025)
Ufaglært inkl. uoplyst	31,0 pct.	29,5 pct.	1,5 procentpoint	3.030 pers.
Gymnasie	20,8 pct.	15,6 pct.	5,2 procentpoint	1.060 pers.
Erhvervsuddannelse	15,2 pct.	11,3 pct.	3,9 procentpoint	12.800 pers.
KVU	9,5 pct.	7,4 pct.	2,1 procentpoint	3.470 pers.
MVU	8,1 pct.	5,8 pct.	2,3 procentpoint	12.340 pers.
LVU	4,7 pct.	3,3 pct.	1,4 procentpoint	11.430 pers.
I alt	11,2 pct.	9,8 pct.	1,4 procentpoint	44.120 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre