Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)
27.1.2026 14:02:16 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.

Anders Søgaard er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens, og når han besøger Hovedbiblioteket i Nykøbing F giver han sit bud på en pakkeliste med ti ting, som vi får brug for i en fremtid med AI. Det sker tirsdag den 3. februar kl. 19-21 i bibliotekets sal i Rosenvænget 17, 1.
Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores hverdag – fra tekstgenerering og overvågning til mere eksistentielle overvejelser om, hvad det vil sige at være menneske i en digital tidsalder. I sit foredrag vil Anders Søgaard dykke ned i maskinens mentale landskab og belyse de filosofiske og samfundsmæssige spørgsmål, som teknologien rejser.
Om Anders Søgaard
Anders Søgaard er professor ved Datalogisk Institut og Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Han er desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har bl.a. udgivet bøgerne ’Pakkeliste til fremtiden: ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens’ og ’Maskinerne kommer indefra: forstå kunstig intelligens før den forstår dig’.
Billetter
Billetter koster 25 kr. Det er gratis for unge under 25 år. Du kan booke en billet via bibliotkets hjemmeside eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren med betaling via MobilePay eller kontant.
Elevator
Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Biblioteket henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.
Kontakter
Lena S. H. NilssonGuldborgsund Bibliotek & Borgerservice
Tlf:25182892lshn@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har bevilget et tilskud på 25.000 kroner til Havnens dag og Sejl- og motorbådsklubben Grønsund i Stubbekøbing4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOKUS-puljen støtter endnu et lokalt arrangement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum