2025 var en solstråle i dansk vejrhistorie
10.1.2026 09:00:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
DMI’s klimatologer er færdige med vejroptælling af året, der gik. Varme og sol er nøgleord for 2025, som er det fjerdevarmeste, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874
2025 blev ikke alene det solrigeste år siden 1920, men også det fjerdevarmeste siden 1874 og desuden ret tørt.
Fakta findes i den årlige opgørelse af det danske vejr, som du finder i Vejrarkivet, hvor DMI’s klimatologer bogfører dansk vejr på måned, sæson og år.
Varme og sol er værd at huske på i disse dage, hvor sneen har lagt sig over det ganske land, fygning venter i de sydlige dele, fordi vinden også begynder at røre på sig, og nattemperaturen søndag dunker ned i tocifrede minusgrader. Også selvom beregningen af netop solskin lader vente på sig på grund af et teknisk udestående.
- I disse dage, hvor går vi og skutter os i kulden, kan man lune sig ved den årlige opgørelse af årets vejr, som er det fjerdevarmeste i vores opgørelser. Vi mangler lidt teknisk udredning, men ved med temmelig stor sikkerhed, at 2025 tillige blev det mest solrige siden 1920, siger klimatolog Frans Rubek.
Med til varmebilledet hører dog et lavt antal sommerdøgn og knap nok et enkelt tropedøgn – til gengæld finder vi landsdækkende varmebølger og en enkelt regional hedebølge.
Lummer vinter
Endnu en detalje, der stikker ud med baggrund i vejret i disse vinterkolde dage: Vinteren 2024-2025 beskrives som varm og med nedbør og sol lidt under gennemsnittet.
Læg dertil mange nedbørsdøgn, kun få snedækkedøgn, et lavt antal frostdøgn og kun få isdøgn. Heller ikke 2024 gav landsdækkende hvid jul, selvom en vinterstorm piskede godt med skum i havet.
Foråret 2025 blev det næstsolrigeste siden 1920 (med teknisk forbehold), femtevarmeste siden 1874 og meget tørt. En del nedbørsdøgn, knap et snedækkedøgn og ingen skybrud. Under normalt antal frostdøgn og ingen is- eller sommerdøgn.
Sommeren 2025 blev meget varm og solrig og med lidt over gennemsnitlig nedbør. Regional hedebølge og landsdækkende varmebølger.
– Selvom sommeren 2025 både var varm og solrig, vil mange af os nok lidt uretfærdigt huske den ferie for de mange nedbørsdøgn og skybrud. Men ret skal være ret, den var set fra et synspunkt med klipklapper og badebukser på ikke den ringeste, siger Frans Rubek.
Og for at blive i strandsporet: Efteråret 2025 blev det fjerdesolrigeste siden 1920, varmt og med lidt over gennemsnitlig nedbør.
Sæsonens første frost meldte sig 24. september og den første sne 19. november. Blæsevejret ’Amy’ kom på den danske stormliste.
December 2025 og dermed julen, der heller ikke blev hvid, blev den tredjevarmeste siden 1874, meget tør og solrig.
DMI’s udfordring med opgørelse af soltimer forventes løst i første halvdel af 2026: Skyer over dansk sol-rekord | DMI
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.
Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.
Ozonlaget bedres, men UV-indekset stiger16.9.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det ozonlagets dag, og dermed tid til den årlige status på ozonlagets langsomme heling. Ozonlaget er uundværligt for alt liv på Jorden, idet det beskytter os mod solens farlige UV-stråler. Derfor er det bekymrende, at mængden af UV-stråling er steget de seneste år
Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima
Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum