L&F: Mercosur-aftalen rummer både muligheder og udfordringer for den danske fødevareklynge
Mercosur-aftalen åbner nye eksportmuligheder for den danske fødevareklynge, men den stiller samtidig skarpt på udfordringer for konkurrenceevnen og behovet for mere ens rammevilkår.

Et flertal af EU's medlemslande har i dag sagt ja til en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande. Nu udestår godkendelse i Europa-Parlamentet.
Landbrug & Fødevarer bakker op om EU's handelspolitik og om rammer for en regelbaseret samhandel. Mercosur-aftalen er et vigtigt signal i en svær tid. Samtidig rummer den både muligheder og udfordringer for den danske fødevareklynge.
"Vi er for EU's handelspolitik. Vi har brug for handelsaftaler og tydelige rammer om samhandlen. Her sender Mercosur-aftalen et vigtigt signal om netop det i en tid, hvor geopolitik og protektionisme fylder mere," siger afdelingschef i Handel, Marked & Geopolitik i Landbrug & Fødevarer, Kenneth Lindharth Madsen.
Landbrug & Fødevarer ser særlige muligheder for blandt andet mejerierhvervet, hvor danske virksomheder står stærkt internationalt.
"På mulighedssiden forventer vi især potentiale for mejeriprodukter, ingredienssektoren og udstyrsproducenterne, der leverer til landbruget og fødevareindustrien. På den måde kan dansk knowhow og kvalitet få bedre adgang, og det kan skabe eksport og arbejdspladser," siger Kenneth Lindharth Madsen.
En aftale med udfordringer
Aftalen medfører også konkrete udfordringer for den danske og europæiske konkurrenceevne, særligt for oksekøds- og fjerkræproducenter. Det skyldes både øgede importkvoter og markant anderledes produktionsvilkår og -omkostninger i Mercosur-landene. Det gælder blandt andet i forhold til krav om dyrevelfærd, transport, miljø, klima og bæredygtighed, siger Kenneth Lindharth Madsen:
"Den øgede import fra Mercosur-landene risikerer at presse europæiske og danske producenter. Det skyldes, at kravene til dyrevelfærd, miljøtiltag og lignende er lavere i Mercosur-landene. Det er noget, som vi har et skarpt øje på. Det er en fin balance mellem mere frihandel, hensyn til forskelle i regulering og behovet for fair konkurrence. Den balance skal både politikere og myndigheder hjælpe med at sikre. Ellers risikerer vi at undergrave opbakningen i EU til mere frihandel," siger han.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Tilpasninger af EU's økologiregler på vej – godt nyt for danske økologer17.12.2025 11:50:49 CET | Pressemeddelelse
EU Kommissionen har netop offentliggjort den første etape med forbedringer af økologireglerne. Det lover godt nyt for danske økologer. ”Vi har i L&F lagt mange kræfter i at få sat gang i det her servicetjek af EU’s økologiregler. Vi er meget tilfredse med, at Kommissionen nu i første etape leverer et udkast med konkrete forbedringer. Det er ikke kun papirarbejde. Der kommer ændringer, som får direkte betydning ude på gårdene og for de økologiske dyr. Særligt er vi glade for, at Kommissionen bakker op om en justering af kravene til tilbageholdelsestid efter parasitbehandlinger. Det er et vigtigt skridt for både dyrevelfærd og en mere praktisk hverdag for økologerne,” siger Hans Erik Jørgensen, formand for L&Fs Økologisektion Fjernelse af tilbageholdelsestid efter medicinbehandling Det mest markante forslag er at fjerne kravet om mindst 48 timers tilbageholdelsestid for økologiske produkter efter medicinbehandling. Det vil især hjælpe æg- og mælkeproducenter, hvor produkter hidtil har mi
Danmarks økologieksport forsætter med at stige5.12.2025 09:55:20 CET | Pressemeddelelse
Trods høj prisfølsomhed blev der i 2024 eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde. Landbrug & Fødevarer forventer, at eksporten fortsætter med at vokse i indeværende år.
L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats4.12.2025 07:19:33 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.
L&F: Kvælstofaftale er et unødvendigt benspænd for dansk landbrug3.12.2025 11:59:47 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny model for kvælstofreguleringen er langt om længe faldet på plads på Christiansborg.
Lucas fra Lørslev er Årets Unge Landmand 20255.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
25-årige Lucas Gotfredsen Brøsted fra Lørslev nær Hjørring vinder Årets Unge Landmand 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum