Københavnsk restaurantkæde skifter ikke kun navn men også fødevaregrossist
6.1.2026 07:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Den københavnske restaurantkæde Banzo – tidligere kendt som Garbanzo – har ikke alene fået nyt navn men også ny fødevareleverandør. Nu er det grossisten Dagrofa Foodservice, som sørger for levere fødevarer til Banzos fem pitarestauranter i Indre By, Nordhavn, Østerbro, Nørrebro og på Frederiksberg.

Garbanzo er netop blevet til Banzo, men selvom der er kommet nyt navn på facaderne, så er der ikke ændret ved, at restaurantkæden fortsat serverer friskbagte surdejspitabrød og bowls af høj hjemmelavet kvalitet.
Det er dog en ny fødevaregrossist, som nu er ansvarlig for at levere råvarer til Banzos fem restauranter i Indre By, Nordhavn, Østerbro, Nørrebro og på Frederiksberg.
Banzo og Dagrofa Foodservice har underskrevet en partnerskabsaftale, der for nylig er trådt i kraft.
William Jansen, direktør i Banzo, sætter disse ord på udviklingen:
-”Vi har netop skiftet navn og fået opgraderet vores visuelle identitet. Det har vi gjort for at understrege, at vi giver vores gæster en enkel og velsmagende madoplevelse med udgangspunkt i gode råvarer. I samme ombæring har vi også søgt efter en ny partner til at understøtte både vores strategiske udvikling og den daglige restaurantdrift, og der faldt valget på Dagrofa Foodservice.”
Han uddyber beslutningen således:
-”Vores primære fokus i restauranterne er på kvalitet, økologi og friske råvarer generelt, og derfor er det vigtigt at have en stærk og professionel partner i ryggen. Dagrofa Foodservice bringer også nogle faglige kompetencer i forhold til kulinarisk sparring og sortimentsudvikling med til bordet, som vi får gavn af. Endelig skal Dagrofa Foodservice hjælpe os med at have en mere datadreven tilgang til driften af vores restauranter.”
Nabil Habhabi, markedschef i Dagrofa Foodservice, er begejstret over, at restaurantkæden har peget på Dagrofa Foodservice som ny fødevaregrossist.
Han udtaler:
-”Vi er meget glade for, at Banzo har valgt os som leverandør til deres restauranter på et tidspunkt, hvor de skruer op for positioneringen på den københavnske madscene.”
Nabil Habhabi fortsætter:
-”Selvom Banzo kun har en håndfuld år på bagen, så er de lykkedes med at gøre et stærkt indtog i et svært marked med deres tilgang med at servere frisk og hjemmelavet mad. Hos Dagrofa Foodservice ser vi frem til at hjælpe Banzo med at give gæsterne endnu flere madoplevelser af høj kvalitet og at understøtte restauranterne i hverdagen.”
Banzo har adresser på følgende adresser: Sværtegade 3, København K - Falkoner Alle 82, Frederiksberg - Århusgade 149, Nordhavn - Nordre Frihavnsgade 4, København Ø & Nørrebrogade 30, Nørrebro.
Fakta:
- Banzo står bag 5 restauranter i hovedstadsområdet, hvor filosofien er, at det skal være nemt at spise sundt uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet: ’Simple, done better’ Banzo tilbyder et udvalg af friske, plantebaserede og proteinrige retter, der er tilberedt på minuttet og med omtanke for både gæster og miljø. Banzo er særlig kendt for sine som hjemmelavet pitas og bowls, der går– både til en hurtig frokost og et balanceret aftensmåltid. Læs mere på www.banzo.dk.
- Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag tredive Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkPRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder



Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum