Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne
17.12.2025 10:00:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.

Hidtil har hvert land i Stormgruppe Nord, som udgøres af Danmark, Sverige og Norge, haft hver deres navnelister. Den fælleseuropæiske organisation EUMETNET’s, European Meteorological Network, retningslinjer foreskriver imidlertid, at hver stormgruppe skal have en fælles offentlig navneliste.
- Storme er altid meget ødelæggende, og vi gør alt, hvad vi kan for at varsle dem i tide. Klar kommunikation til borgere og vores omverden er altid en stor hjælp i sådanne situationer. Alle kan nu se, hvad de næste storme og ekstreme vejrhændelser vil blive kaldt. Den fælles navneliste, som vi offentliggør i dag, er også nyttig i vores fælles dialog med de øvrige europæiske meteorologiske institutter, siger afdelingschef Gunnar Wedell van der Leeden, DMI.
Danmark, Nord og Sverige har ved en fælles lodtrækning med danske, svenske og norske navne i puljen fundet frem til den fælles nordiske navneliste.
Landene har forskellige kriterier
I Danmark navngiver vi kun varslede storme, som er defineret med en middelvind på mindst 25 meter i sekundet, mens man i Norge bruger konsekvensbaseret varsling og kan udsende ekstremvarsel for fænomenerne vind, regn, sne og vandstand. Sverige navngiver også uvejr, der forventes at få store konsekvenser for samfundet som storme, kraftige snefald, snefald kombineret med vind samt regn som kan føre til omfattende oversvømmelser.
Da landene har forskellige kriterier for, hvornår man navngiver uvejr, vil listen vil blive taget i brug, uden at uvejr berører alle tre lande.
Eva Strandberg, enhedschef for den meteorologiske prognose- og varslingstjeneste på Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI), siger:
– Årsagen til, at vejrinstitutterne navngiver større uvejr, er at skabe tydelighed for offentligheden. Navnene gør det nemmere at beskrive advarsler og lettere at følge og huske de forskellige uvejret. Et navn er lettere at huske og udtale end tekniske koder eller datoer, hvilket mindsker risikoen for misforståelser.
Helt nye uvejrsnavne
Storme har kun haft navne i Danmark siden 2013. Før navngav man storme efter årstal og måned som Decemberorkanen 1999. Nu navngives stormen af den europæiske stormgruppe, som først forventer at blive ramt af vejrsystemet. For nylig mærkede vi for eksempel efterdønningerne af Amy, som blev navngivet af Stormgruppe Vest, samarbejdet mellem Storbritannien, Irland og Holland. I Norden har praksis tidligere været, at det land, hvor stormen ramte først, stod for navngivningen. Et eksempel er Urd, som Norge navngav, før stormen bevægede sig videre til Danmark i juledagene i 2016.
Når navnelisten er opbrugt vil en ny lodtrækning mellem nordiske navne finde sted. Ingen af personnavnene har tidligere været brugt i forbindelse med uvejr og er lette at udtale i alle tre lande.
A: Anna
B: Bjørn
C: Cecilia
D: Daniel
E: Elena
F: Filip
G: Gunilla
H: Hugo
I: Ida
J: Johan
K: Karin
L: Lukas
M: Miriam
N: Noah
O: Olivia
P: Pelle
R: Ronja
S: Sture
T: Tonje
U: Urban
V: Vilma
Y: Ymer
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI lancerer ny side til tørkeovervågning26.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer betyder, at tørke er blevet et voksende problem. Derfor lancerer DMI en ny tørkeovervågning, der gør det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark.
DMI underviser Forsvarets pilotelever i meteorologi20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om fremtiden udspiller sig i Forsvarets transportfly, helikopteren eller de spritnye F-35 kampfly, skal luftens helte gennem en stejl læringskurve, der giver dem elementær meteorologisk viden.
DMI vil bruge svævefly for at undgå skrald i sårbar natur7.5.2026 09:35:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI tester om små svævefly kan hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til skrald i Arktis. Radiosonder sendes op med vejrballoner for at indhente data fra atmosfæren til vejrmodeller
El Niño kan varme 2026 og 2027 op7.5.2026 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse
En kraftig El Niño er ved at udvikle sig i det tropiske Stillehav, og konsekvenserne vil formentlig gå kloden rundt. Seneste El Niño puffede 2024 op på førstepladsen som varmeste år nogensinde målt, og meget tyder på, at en ny El Niño i samspil med klimaforandringer kan skabe rekordvarme år globalt.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum