Stor vaccinationsindsats i Gaza: 40.000 børn får igen beskyttelse mod livstruende sygdomme
24.11.2025 12:57:32 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Efter to års konflikt, hvor store dele af Gazas sundhedsklinikker er ødelagt eller ude af drift, og tusindvis af børn er gået glip af deres rutinevacciner, er en omfattende opfølgningskampagne sat i gang. Det sker på et tidspunkt, hvor sundhedssystemet stort set er brudt sammen – og kan kun lade sig gøre med humanitær adgang og våbenhvile.

UNICEF, UNRWA, WHO og andre partnere har i samarbejde med Gazas sundhedsministerium indledt en indsats, der skal nå 40.000 børn under tre år, som står uden den grundlæggende beskyttelse, de før krigen havde adgang til. Initiativet markerer et markant skifte for de yngste, der er særligt udsatte for smitsomme sygdomme.
Kampagnen gennemføres i tre runder frem mod januar. Den første fandt sted i starten af november, hvor børn blev tilbudt i alt 11 vacciner mod blandt andet polio, mæslinger og lungebetændelse. Samtidig bliver børnene undersøgt for tegn på underernæring, og dem, der viser symptomer, sættes i behandling med næring og vitamintilskud. Indsatsen udføres gennem 149 sundhedsfaciliteter og 10 mobile enheder, bemandet af over 450 sundhedsarbejdere. Forud for kampagnens start er der indkøbt omkring en million vaccinedoser og 1,6 millioner sprøjter.
Før konflikten var Gaza blandt de områder med højest vaccinedækning globalt. Næsten 98 procent af børnene modtog deres rutinemæssige vacciner, og 54 steder tilbød immunisering. I dag er dækningen faldet til under 70 procent, og 31 faciliteter er enten ødelagt eller alvorligt beskadiget. Det betyder, at sygdomme, som tidligere var under kontrol, igen udgør en betydelig risiko for små børn.
”Efter to år med krig har vi endelig en mulighed for at beskytte de børn, der har overlevet, og som på grund af konflikten ikke har kunnet blive vaccineret. At vaccinere hvert barn og støtte deres sundhed er ikke bare en humanitær indsats; det er et moralsk ansvar. Sådan sikrer vi fremtiden for børn, der er født ind i en katastrofe,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Vaccinationer under vanskelige forhold
Manglende strøm har længe været en barriere for vaccinearbejdet, da mange vacciner kræver konstant køling. For at sikre stabil opbevaring er der installeret solcelledrevne køleskabe på klinikker i blandt andet Gaza City og det nordlige Gaza. Det gør det muligt at holde vaccinerne virksomme – også under strømafbrydelser – og dermed nå børn i områder, der tidligere har været svære at betjene.
Adgang til visse områder kræver fortsat særlig koordinering, og logistiske forhold gør arbejdet sårbart. Kampagnens fortsatte gennemførelse afhænger derfor af humanitær tilgang og beskyttelse af civile.
Indsatsen beskrives som et første skridt mod at genoprette vaccinedækningen fra før konflikten og på længere sigt genopbygge et sundhedssystem, der i dag er hårdt ramt og kun delvist funktionelt. For at det skal lykkes vil det kræve betydelig donorstøtte og fortsat international opbakning.
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer24.4.2026 11:54:11 CEST | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.
Mindst 245 børn dræbt eller lemlæstet i Sudan i årets første 90 dage15.4.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års krig er det fortsat børnene, der betaler den højeste pris. Droneangreb står for næsten 80 procent af alle drab og kvæstelser i år.
Fra blå bank til blå børneorganisation13.4.2026 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
50-årige Marie Vendelbo Fridorf er ny chef for kommunikation og public affairs hos UNICEF Danmark. Hun kommer til at stå i spidsen for en ny, samlet afdeling, der skal styrke UNICEFs tilstedeværelse, relevans og indflydelse i en svær tid for verdens børn.
Tre nye medlemmer i UNICEF Danmarks bestyrelse31.3.2026 13:02:44 CEST | Nyhed
UNICEF Danmarks bestyrelse har netop fået tre nye medlemmer, der i den kommende tid vil bidrage til organisationens arbejde for børns rettigheder.
UNICEF: Vækst i midler til verdens børn trods pres på global bistand27.3.2026 10:25:45 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har der været større behov for støtte til børn, ikke mindst i verdens brændpunkter. Derfor er det både vigtigt og opløftende, at så mange danskere, både privatpersoner, virksomheder og private fonde fortsat bakker stærkt op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum