Tre nye medlemmer i UNICEF Danmarks bestyrelse
31.3.2026 13:02:44 CEST | UNICEF Danmark | Nyhed
UNICEF Danmarks bestyrelse har netop fået tre nye medlemmer, der i den kommende tid vil bidrage til organisationens arbejde for børns rettigheder.

“Vi er meget glade for at byde tre nye medlemmer velkommen i bestyrelsen. De tilfører stærke kompetencer og nye perspektiver, som vil styrke organisationens arbejde og udvikling i nogle meget afgørende år for verdens børn,” siger Anne Louise Eberhard, forperson for bestyrelsen i UNICEF Danmark.
Nyt medlem Jette Hessellund Lauridsen, Partner i Kromann Reumert, siger:
"Der findes ikke noget mere meningsfyldt end at arbejde med at forbedre vilkårene for verdens børn i overensstemmelse med FNs børnekonvention, så jeg glæder mig virkelig til at bidrage til de vigtige opgaver, som UNICEF udfører i hele verden."
Jonas Schrøder, Direktør for Kommunikation & Ansvar i REMA 1000, er også nyt medlem: ”UNICEFs arbejde med at sikre børns rettigheder og bl.a. skabe tryghed og gode fællesskaber både internationalt og i vores eget Rigsfællesskab er en helt grundlæggende forudsætning for et godt og værdigt liv. Jeg ser frem til at bidrage til dette vigtige formål de kommende år.”
Og fra Birgitte Vedersø, selvstændig rådgiver i Vedersoe.co, lyder det:
”Håbet for verdens fremtid hviler på de kommende generationer - sådan lød det ved UNICEFs dannelse i 1946, og nogenlunde den samme mission har været omdrejningspunktet for mit arbejdsliv; at skabe de bedste betingelser for børn og unge i deres uddannelse. Jeg er meget, meget glad for nu at få mulighed for at bidrage til den samme mission, bare i et bredere perspektiv. Intet er mere meningsfuldt end at skabe bedre rammer for de kommende generationer, og jeg håber, at min erfaring kan gøre en forskel i UNICEFs arbejde fremover.”
Samtidig siger UNICEF Danmark farvel til tre bestyrelsesmedlemmer, der har været medlem af bestyrelsen de seneste seks år:
- Søren Skibsted, næstforperson og forperson for Indstillingsudvalget samt partner i Kromann Reumert.
- Claus Hjortdal, bestyrelsesmedlem og tidligere formand for Skolelederforeningen.
- Jakob Høyer, bestyrelsesmedlem og medlem af UNICEFs Innovationsudvalg samt kommunikationsdirektør i Realdania.
“Jeg vil gerne rette en meget stor tak til de tre afgående bestyrelsesmedlemmer for deres dedikerede indsats og betydelige bidrag til organisationens udvikling. De har med stort engagement og faglig tyngde været med til at styrke UNICEF Danmarks retning og resultater. Vi ønsker dem alt det bedste fremover,” siger Anne Louise Eberhard, forperson for bestyrelsen i UNICEF Danmark.
UNICEF Danmark er registreret som en ikke-erhvervsdrivende fond og arbejder ud fra principper for god fondsledelse. Den samlede bestyrelse, der er ulønnet, kan ses på unicef.dk.
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny rapport om spilplatforme: Børn navigerer mellem venskaber, ubehageligt indhold og gamblinglignende mekanismer6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af børn mellem 11 og 16 år har købt loot boxes i digitale spil, og 34% får lyst til at købe flere med det samme. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af børnene har haft ubehagelige oplevelser på det sociale medie Discord.
Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer24.4.2026 11:54:11 CEST | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.
Mindst 245 børn dræbt eller lemlæstet i Sudan i årets første 90 dage15.4.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års krig er det fortsat børnene, der betaler den højeste pris. Droneangreb står for næsten 80 procent af alle drab og kvæstelser i år.
Fra blå bank til blå børneorganisation13.4.2026 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
50-årige Marie Vendelbo Fridorf er ny chef for kommunikation og public affairs hos UNICEF Danmark. Hun kommer til at stå i spidsen for en ny, samlet afdeling, der skal styrke UNICEFs tilstedeværelse, relevans og indflydelse i en svær tid for verdens børn.
UNICEF: Vækst i midler til verdens børn trods pres på global bistand27.3.2026 10:25:45 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har der været større behov for støtte til børn, ikke mindst i verdens brændpunkter. Derfor er det både vigtigt og opløftende, at så mange danskere, både privatpersoner, virksomheder og private fonde fortsat bakker stærkt op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum