Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer
24.4.2026 11:54:11 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.

Efter år med tilbageslag i børnevaccinationer er det nu lykkedes at nå millioner af børn, som tidligere stod helt uden beskyttelse mod livsfarlige sygdomme. En global indsats, kaldet The Big Catch-Up, lanceret i 2023 af Gavi, the Vaccine Alliance, World Health Organization (WHO) og UNICEF har haft til formål at indhente de børn, der gik glip af rutinevaccinationer under COVID-19-pandemien.
Indsatsen har i alt leveret mere end 100 millioner doser livreddende vacciner til omkring 18,3 millioner børn i alderen 1 til 5 år i 36 lande. Indsatsen blev afsluttet i marts 2026 og forventes at nå målet om mindst 21 millioner børn.
Af de børn, der blev nået mellem 2023 og 2025, havde omkring 12,3 millioner ikke tidligere modtaget en eneste vaccine – de såkaldte zero-dose-børn. Samtidig havde 15 millioner aldrig fået en mæslingevaccine.
Som en del af initiativet blev der leveret 23 millioner doser poliovaccine til børn, som ikke var eller kun delvist var vaccineret – et vigtigt skridt i den globale indsats for at udrydde polio.
“Det er virkelig opløftende at se, at vi har kunnet nå millioner af børn med livreddende vacciner og tage et vigtigt skridt mod at lukke det hul i vaccinationsdækningen, som COVID-19-pandemien efterlod. Det viser, hvad der er muligt, når lande og organisationer løfter i fællesskab og insisterer på at nå de børn, der ellers bliver overset,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Udover at lukke immunitetsgabet efter pandemien fokuserede det globale initiativ også på at mindske uligheden i adgang til vacciner. Hvert år går millioner af børn nemlig glip af de nødvendige vaccinationer, som de bør modtage, før de fylder ét år. I 2024 modtog 14,3 millioner spædbørn under et år på verdensplan ikke en eneste vaccine.
Så på trods af positive tal og indsatsen med at indhente vaccinationer, er stærke og velfungerende rutinemæssige vaccinationsprogrammer fortsat den mest effektive og langsigtede måde at beskytte børn og forebygge udbrud af sygdomme, der kan forebygges med vacciner.
WHO, UNICEF og Gavi, the Vaccine Alliance markerer sammen med lande og lokalsamfund World Immunization Week (24.-30. april 2026) med kampagnen “For every generation, vaccines work”, der opfordrer lande til at fastholde og udvide vaccinationsdækningen i alle aldre.
Kontakter
Maria WesthPressechef, UNICEF Danmark
Tlf:+45 50778664mwesth@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
Hele Danmark skal fange hinanden på Legens Dag8.6.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. juni kl. 11.00 opfordrer UNICEF Danmark hele landet til at tage fem minutters pause og lege fangeleg. Børn og voksne kan fange deres klassekammerater, venner, kolleger, naboer eller familie, når FN's Internationale Legedag markeres over hele verden.
Børn risikerer at betale den højeste pris for nye Ebola-udbrud19.5.2026 14:12:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye Ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda har fået WHO til at udtrykke alvorlig bekymring over udviklingen i regionen. UNICEF advarer om alvorlige konsekvenser for børn og familier i de ramte områder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum