Nets indgår aftale om salg af eID forretning til franske IN Groupe
Nets har indgået en aftale med franske IN Groupe om at sælge sin eID-forretning. IN Groupe er specialist og globalt førende inden for digital identitet, cyber- og datasikkerhed. Med flere årtiers erfaring med at levere sikre og stabile digitale sikkerhedsløsninger til borgere, virksomheder og den offentlige sektor, er virksomheden den ideelle fremtidige ejer og operatør af Nets eID-løsninger

Nets, der er en del af Nexi Group, har indgået en aftale med IN Groupe om at overtage Nets’ eID-forretning. Som fremlagt sidste efterår er det koncernens strategi at opsøge yderligere vækst og blive absolut førende inden for digitale betalinger i Europa. Derfor har Nets afsøgt muligheden for at finde en ny og mere egnet ejer til sin eID-forretning, der kan fortsætte udviklingen af de løsninger, der er essentielle for Danmark og de øvrige nordiske lande.
”Vi er stolte af at kunne offentliggøre, at vi har fundet en meget kompetent ny ejer af vores eID-forretning. IN Groupe har årelang erfaring med at levere komplekse og sikre digitale løsninger til stater, borgere og virksomheder i Europa. De har udvist stor interesse for at videreføre vores eID-forretning, og de forstår og accepterer de krav og det ansvar, der gælder for en leverandør af denne type løsninger,” siger Torsten Hagen Jørgensen, chef for Issuer & eSecurity Services i Nexi-koncernen.
Den centrale del af den frasolgte forretningsenhed er den videre drift og udvikling af MitID og NemLogin, hvortil IN Groupe vil benytte sin ekspertise og omfattende erfaring til at sikre, at disse løsninger også fremover drives stabilt og sikkert, så danske borgere, virksomheder og det offentlige kan føle sig trygge med dem som leverandør – både nu og i fremtiden.
”Da det ligger i vores DNA at bistå offentlige myndigheder med at fastholde deres suverænitet, beskytte deres borgers identiteter og bevare virksomheders integritet, passer teknologien bag MitID og samarbejdet med det danske MitID-partnerskab perfekt med vores ekspertise inden for digitale identitets-løsninger. Vi er derfor glade for at kunne bidrage til at styrke de identitets- og trust-løsninger, Nets har udviklet, og som har bidraget til at gøre Danmark til et af de mest digitaliserede samfund i verden. Vi har gennem de seneste måneders forhandlinger med Nets dannet os et godt billede af, hvad der forventes af en leverandør på dette område. Vi føler os helt trygge ved, at vi kan indfri de forventninger, der naturligt er, og vi ser nu meget frem til at bygge et langsigtet og stærkt partnerskab med Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, så danske borgere og virksomheder fortsat kan føle sig trygge i forhold til deres digitale identiteter”, siger Didier Trutt, CEO for IN Groupe.
Før handlen kan afsluttes skal de grundlæggende vilkår for handlen opfyldes, og den nye køber skal formelt godkendes af de danske myndigheder som fortsættende leverandør af eID-løsninger til den danske stat.
“Indtil salget kan endeligt gennemføres, vil vi sikre en fortsat stabil og sikker drift af de eID-løsninger der er en del af det frasolgte forretningsområde, og gøre vores yderste for at vores kunder og danskerne fortsat vil opleve en velfungerende infrastruktur”, siger Torsten Hagen Jørgsensen.
”Den lokale ekspertise som medarbejderne repræsenterer, er afgørende for, at vi fortsat kan at levere sikre og stabile digitale identitetsløsninger i Danmark og Norden, og vi glæder os til at møde og fortsætte arbejdet med de mange kompetente medarbejdere på eID-området”, slutter Didier Trutt.
Nets har, igennem mere end et årti, været førende leverandør af digitale infrastrukturelle services i Danmark og Norden. Nets eID-forretning dækker blandt andet over drift og udvikling af MitID og NemLogin, Trust services og Signaturgruppens broker- og medarbejderservices, hvilket fremover vil blive varetaget af IN Groupe.
Medie kontakt Nets
Media Relations, telefon: +45 29 48 26 46
Medie kontakt til IN Groupe
Lisa Gundsø, +45 60 24 47 09
Baggrund om IN Groupe
IN Groupe er en franskejet specialist inden for digitale identitetsløsninger, cyber- og datasikkerhed, og anses som førende på deres felt i Europa. In Groupe har været en betroet partner for den franske stat i mange år og virksomheden har demonstreret kompetencer inden for digitale identitetsløsninger, dokumenthåndtering, pas og grænsekontrol, biometri samt servicering af nationalbanker.
For nylig har virksomhedens hoved fokus været på Nordeuropa, hvor digitale identitetsløsninger og sikre digitale løsninger er blandt de mest avancerede i verden og betyder, at IN Groupe er en betroet partner for regeringer i Sverige, Tyskland og Holland. Ud af de 2000 ansatte i IN Groupe beskæftiger IN Groupe i øjeblikket 400 ansatte i de fem kontorer i disse lande.
IN Groupe er en privat virksomhed, som er ejet af den franske stat, men fungerer som enhver anden privat virksomhed i beslutningsprocesser og forretningsdrift. IN Groupe har et forretningsstrategisk fokus på at udvikle og vedligeholde verdens mest sikre digitale identitetsløsninger og være på forkant med de seneste teknologiske udviklinger. Samtidig giver et offentligt ejerskab en meget stabil forretningsmodel og et langsigtet fokus i alle dele af virksomheden og alt hvad IN Groupe gør.
Om Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
Danske CataCap køber e-Boks13.3.2025 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske kapitalfond, CataCap, har indgået aftale om køb af e-Boks fra de to ejere, Nets og PostNord. Det sker efter, at ejerkredsen bag e-Boks besluttede at finde den rigtige nye ejer, der kan fortsætte og styrke udviklingen af e-Boks og indfri virksomhedens vækstpotentiale.
Vækst i digital svindel koster på tillidskontoen Pressemeddelelse22.11.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nets har i en ny rapport afdækket en bekymrende voksende mistillid hos danskerne til at handle digitalt, som primært skyldes den gradvise stigning i digital svindel med betalingskort. Nets foreslår, at staten med et nyt nationalt beredskab styrker samarbejdet med private aktører for at sikre en målrettet fælles indsats, der i realtid kan styrke beskyttelsen af danskerne og genoprette tillid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum