Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.

Julestressede danskere, der passes op foran et supermarked syd for grænsen, som vælger at give et beløb på 50 eller 100 kr. til et velgørende formål, risikerer at bliver snydt, hvor de i stedet får trukket et langt større beløb på deres kort, end de havde regnet med.
“Vi ser i øjeblikket et stigende antal forsøg syd for grænsen, hvor danskere på shopping-tur bliver snydt af svindlere. Metoden er den samme, hvor svindlerne er udstyret med en lille betalingsterminal. De præsenterer sig ofte som handikappede og beder om en donation til et velgørende formål. Når det velmenende offer indlæser kortet, og inden PIN-koden indtastes, ændres beløbet og det ender typisk med at blive en stor og uventet regning,” siger Thomas Ralph Christensen, Senior Business and Fraud Analyst fra Nets.
Nets behandler i øjeblikket et stigende antal sager fra danskere, der har gjort indsigelse over køb, som ofte ender med ganske store beløb. Donationer på 100 kr. eller 10 euro bliver i mange tilfælde forvandlet til træk på enten 2000 engelske pund eller 3000 euro, hvilket vil slå bunden ud af juleøkonomien for de fleste.
Husk at tjekke beløbet, inden du godkender
Flere banker har i den seneste tid været i dialog med kunder, der er blevet udsat for denne type svindel. Også landets største bank, Danske Bank, oplever tendensen. Flere af bankens kunder har oplevet, at disse såkaldte indsamlere henvender sig meget anmassende til dem, når de er ved at parkere foran et supermarked. Her beder de om en donation via en kontaktløs betaling på en lille håndholdt mobilterminal. Midt i julestressen har man måske paraderne nede og man er måske ikke opmærksom på det beløb der står i displayet, hvilket i disse tilfælde er meget højere end det aftalte
”Vi har talt med flere kunder, der er blevet snydt i forbindelse med at de velvilligt giver, hvad de tror er en donation til et velgørende formål. Julen er højsæson for donationer til godgørende formål og langt de fleste indsamlere repræsenterer jo reelle officielle velgørenheds-organisationer. Derfor er det så ærgerligt, at nogle få brodne kar er begyndt at skabe denne usikkerhed. Heldigvis kan det undgås, hvis du er opmærksom og dine alarmklokker bør ringe, hvis du bliver præsenteret for en mobil kortterminal. Det er derfor vi går ud og advarer om det nu,” siger Niels Halse, ansvarlig for svindelområdet i Danske Bank. Han tilføjer at denne svindelmetode ikke nødvendigvis behøver at være sæsonbetonet og derfor lyder opfodringen at man bør være på vagt og huske at bruge sin sunde fornuft.
Danske Bank og Nets opfordrer til, at man generelt undlader at donere direkte via en kortterminal på gaden, og at man kontakter sin bank, hvis man har mistanke om at være blevet svindlet.
Husk de gode råd
ISOBRO, der er paraplyorganisation for indsamlingsorganisationerne i Danmark, er bekymret for udviklingen, hvor kriminelle bruger de velgørende organisationer som led i deres svindel.
”Tillid er helt afgørende, når man donerer til et velgørende formål. Derfor er det dybt skadeligt, når svindlere misbruger organisationers navn. De snyder ikke kun i den enkelte overførsel, men underminerer tilliden – både nu og i fremtiden,” siger ISOBROs generalsekretær, Kenneth Kamp Butzbach.
For at forebygge denne form for svindel anbefaler ISOBRO at huske tre vigtige råd:
- Kontakt din bank med det samme, hvis du tror at du er blevet udsat for et svindelnummer.
- Undlad generelt at donere via betaling på en kortterminal direkte på gaden, da det ikke er en metode, som indsamlingsorganisationer typisk anvender. Og hvis man er usikker, så bør man henvende sig direkte til den velgørende organisation, som man ønsker at støtte.
- ’Hastværk er lastværk’ – det er når vi skynder os, eller bliver pressede, at vi ofte begår fejl. Tag dig i stedet god tid til at lytte og hvis du er i tvivl, så beslut dig eventuelt senere.
Kontakter
Søren WingeHead of Media, Nexi Group
Tlf:+45 2948 2646soeren.winge@nexigroup.comOm Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum