Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt
7.11.2025 07:47:06 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.

Det nye open access-kort samler århundreders arkæologisk og historisk forskning i ét digitalt kort over Romerriget omkring år 150 e.Kr. og giver forskere og offentligheden adgang til det hidtil mest komplette digitale overblik over Romerrigets vejsystem.
”Datasættet giver os et helt nyt værktøj til at forstå, hvordan Romerrigets veje formede handel, mobilitet og kontakt på tværs af imperiet,” siger Tom Brughmans, lektor i klassisk arkæologi.
Hvor tidligere kort over romerske veje nåede op på omkring 188.000 kilometer, viser det nye kort, at vejnettet i virkeligheden strakte sig over 299.171 kilometer. Den markante forskel skyldes både en større geografisk dækning og en langt mere præcis digitalisering, hvor vejene følger landskabets naturlige former – bjerge, dale og floder – i stedet for at blive tegnet som lige linjer.
Men selv med den hidtil mest omfattende kortlægning er der fortsat meget, forskerne ikke ved med sikkerhed. Kun 2,7 procent af vejnettets placering er kendt med sikkerhed. Langt størstedelen – næsten 90 procent – er mindre sikre og bygger på historiske kilder og topografiske analyser, for eksempel milepæle, der antyder, hvor vejene har passeret, men uden ar den præcise linjeføring kendes. De resterende 7,4 procent er stadig hypotetiske.
“Kortet viser ikke kun, hvor Romerrigets veje lå, men også, hvor sikre forskerne er på deres præcise placering. Kun 2,7 % af vejnettet er dokumenteret, hvor placeringen er kendt med stor sikkerhed,” siger Tom Brughmans.
Nye perspektiver på antikkens verden
Datasættet samler information fra arkæologiske rapporter, klassiske kilder som Antonine Itinerary og Tabula Peutingeriana, milepæle og moderne satellitdata. Hver vejstrækning er blevet manuelt digitaliseret for at skabe et præcist, interaktivt kort over Romerriget i dets storhedstid.
Resultatet er et værktøj, der ikke kun kortlægger fortidens veje, men også åbner nye muligheder for at forstå, hvordan mennesker, varer, ideer – og endda sygdomme – bevægede sig på tværs af tre kontinenter.
Itiner-e er frit tilgængeligt online og kan bruges af både forskere, studerende og alle med interesse for antikken.
“Itiner-e giver et transformativt grundlag for at forstå, hvordan Romerrigets vejsystem strukturerede bevægelsen af mennesker, varer, ideer og endda gamle pandemier,” siger Tom Brughmans.
---
Bag om forskningsresultatet
Studietype:
Åben dataindsamling og kortlægning inden for klassisk arkæologi og oldtidshistorie
Ekstern finansiering:
Dette arbejde er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) gennem et Sapere Aude forskningslederstipendium til projektet MINERVA; Carlsbergfondets Young Researcher Fellowship til The Past Social Networks Project; Danish National Research Foundation (DNRF) Centre of Excellence for Urban Network Evolutions (UrbNet) samt Viator-e-projektet, som er finansieret af MCIN og af FEDER.
Link til videnskabelig publikation:
https://doi.org/10.1038/s41597-025-06140-z
Se mere her:
https://itiner-e.org
Kontakter
Tom Brughmans, lektor
Klassisk Arkæologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: t.b.@cas.au.dk
+45 8716 2004
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Seks millioner skal styrke børns adgang til naturfag10.2.2026 10:24:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor der allerede tidligt i folkeskolen opstår forskelle i pigers og drenges interesse og selvtillid i naturfag – og hvordan undervisningsformer kan understøtte engagement i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Valget i Japan kan ændre landets internationale kurs5.2.2026 11:26:00 CET | Pressemeddelelse
Den 8. februar går japanerne til parlamentsvalg, udskrevet af premierminister Takaichi Sanae. Valget handler ikke kun om japansk indenrigspolitik, men også om landets rolle i verden. Vi har spurgt Raymond Yamamoto, lektor i Japanstudier på Aarhus Universitet, hvad der er på spil – og hvorfor valgresultatet også kan få konsekvenser uden for Japan.
DPU udbyder fem erhvervskandidatuddannelser til studiestart efter sommerferien5.2.2026 10:44:33 CET | Pressemeddelelse
Universitetsstudie kombineret med deltidsarbejde gør det nu muligt for blandt andre lærere og pædagoger at videreuddanne sig på kandidatniveau – uden at skulle sige deres job op og gå på SU i studieperioden.
Bogen får kun 3 stjerner, men regnes for stor litteratur6.1.2026 14:30:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Center for Humanities Computing og Center for Contemporary Cultures of Text på Aarhus Universitet viser, at stjernebedømmelser af bøger ikke altid er retvisende. Gennemsnitlige ratings på Goodreads kan skjule både litterære klassikere og stærkt splittede læseoplevelser – og kan derfor være et misvisende mål for litterær værdi.
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum