Aarhus-forskere finder nøglemarkør for celledød i nyrerne

Når nyrerne bliver skadet – efter en operation, et hjertestop eller som bivirkning af visse lægemidler – står læger ofte med ét afgørende spørgsmål: Vil nyrerne komme sig, eller er skaden permanent?

Et forskerhold fra Aarhus Universitet kan nu være tæt på et svar. Et protein kaldet VCAM1 ser ud til at være en pålidelig markør for, om en nyrecelle vil overleve eller gå til grunde.

“Vi fandt, at omkring 80 procent af de beskadigede nyretubuli døde, hvis de udtrykte VCAM1. Proteinet dukker op få dage efter skaden og markerer præcis de celler, der ikke kommer sig,” fortæller lektor Ina Maria Schiessl fra Institut for Biomedicin, som har ledet studiet.

Arvæv er ikke problemet

Studiet udfordrer også en mangeårig antagelse om nyresygdom.

I årevis har læger antaget, at arvæv breder sig og ødelægger raske områder af nyren. Men det er ikke tilfældet, viser forskernes resultater.

“Arvævet holder sig til de skadede områder. Faktisk ser det ud til at beskytte de raske celler ved at danne en slags barriere,” forklarer Schiessl.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor lægemidler, der retter sig mod arvæv, igen og igen er faldet igennem i kliniske forsøg.

Resultaterne kan overføres til mennesker

Forskerne undersøgte også væv fra 26 danske nyretransplantationer. Patienter med høje niveauer af VCAM1 seks dage efter operationen havde markant dårligere nyrefunktion et år senere.

“Det tyder på, at vi måske kan forudsige, hvilke patienter der risikerer at udvikle kronisk nyresygdom – længe før det kan ses i blodprøver,” siger Ina Maria Schiessl.

Opdagelsen peger samtidig på, at læger kun har et snævert tidsvindue, før skaden bliver irreversibel.

“Hvis vi kan forhindre cellerne i at dø – eller fjerne de døde celler hurtigt – kan vi potentielt redde langt flere patienter,” siger hun.

Akut nyreskade rammer mellem hver femte og hver anden indlagte patient på verdensplan. Mange ser ud til at komme sig, men har stadig op til otte gange større risiko for at udvikle kronisk nyresygdom senere i livet.

“Der er potentielt millioner af mennesker, der kunne få gavn af en mere målrettet behandling. Vi er langt fra kliniske forsøg endnu – men vejen er tydelig,” siger Ina Maria Schiessl.

Bag om forskningen

Studietype: Translationelt forskningsstudie. 

Samarbejdspartnere: Internationalt samarbejde mellem fire europæiske transplantationscentre. 

Ekstern finansiering:

Eventuelle interessekonflikter: Ingen interessekonflikt er angivet

Link til videnskabelig artikel: Science Advances, 22. oktober 2025, DOI: 10.1126/sciadv.adz5358