Disse tre ejendomsvirksomheder løb med årets branchepriser
6.11.2025 12:57:10 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Traditionen tro blev tre virksomheder i dag hædret ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2025, hvor de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed blev uddelt. Se vinderne her.

For et øjeblik siden lød klapsalverne, da tre ejendomsvirksomheder blev fejret af deres branchekollegaer under topmødet EJENDOM2025. Her blev de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed uddelt til nogle af de virksomheder, der det seneste år har sat tydelige aftryk på branchen.
Bag prisuddelingen står EjendomDanmark med Ejendomswatch som mediepartner. Kandidaterne indstilles af branchen selv, og vinderne kåres på baggrund af en fagjurys vurdering og en offentlig afstemning.
Årets Ejendomsvirksomhed
Det blev Balder, der løb med hovedprisen og titlen som Årets Ejendomsvirksomhed. I nomineringen fremhævede juryen særligt virksomhedens fokus på fællesskab:
”Balder nomineres for deres konstante fokus på fællesskaber og kundetilfredshed. Med initiativer, der styrker sammenholdet i deres ejendomme, viser Balder, hvordan der kan skabes langsigtede relationer. Balder har gjort det til et særkende at sætte fællesskabet i centrum, der tjener som en inspiration for resten af branchen.”
Årets ESG-pris
Årets ESG-pris gik til Fælledby Energifællesskab for virksomhedens arbejde med at skabe grøn energi og bæredygtige løsninger i bydelen. Juryens nominering lød:
”Fælledby nomineres for etableringen af et energifællesskab, hvor solceller, batterilagring og ladeinfrastruktur dækker en stor del af bydelens energibehov. Med ambitioner om selvforsyning og grøn elproduktion viser projektet, hvordan ejendoms- og energisektoren kan gå sammen om at skabe bæredygtige lokalsamfund, der rækker ud over selve byggeriet.”
Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed
Med innovation som omdrejningspunkt gik prisen Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed til Earthbreak. I nomineringen fremhævede juryen:
”Earthbreak nomineres for at købe konventionelt landbrug og give jorden og naturen en pause. Med visionen om at genetablere biodiversitet og forbedre jordens tilstand demonstrerer de, hvordan klima og naturværdi kan prioriteres. Som ved Maglehøjgaard, hvor byggematerialer fra det gamle hovedhus genbruges, inspirerer Earthbreak til genanvendelse af eksisterende materialer.”
Dette års topmøde fandt sted på Hotel Scandic Falkoner, hvor mere end 200 aktører fra ejendomsbranchen deltog. Prisuddelingen var den femte i historien.
Fagjuryen ved EJENDOM2025 bestod af:
- Ashkan Ahmadinia, Cobblestone (juryleder)
- Camilla Dalum, Home.Earth
- Iben Mai Winsløw, Winsløw
- Jacob Østergaard Skyum, Pensam
- Tor Dam Sinding, Sinding & Co.
EjendomDanmark ønsker både prisvinderne og de øvrige nominerede et stort tillykke med anerkendelsen.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
EjendomDanmark: Ny regering bør have endnu større fokus på boligudbuddet2.6.2026 16:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering og dermed også nye politiske prioriteter. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at planerne om et huslejeloft er droppet, men efterlyser et større fokus på at få tiltrukket investeringer til de nødvendige boliger i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum