Særudstilling hylder magasin om klassiske biler
FDM og Haaning Collection fejrer udgave nummer 100 af FDMs magasin MotorClassic med en særudstilling, hvor nogle af de mest ikoniske biler fra magasinets forsider vækkes til live.

Når FDMs store magasin om klassiske biler, MotorClassic udkommer med nummer 100, markeres jubilæet med en særudstilling, på Haaning Collection, Danmarks største private bilsamling i Bagsværd. Her kan gæster opleve 10 udvalgte forsidebiler fra magasinets historie – fra Volvo Amazon til Mercedes-Benz 600 – samlet ét sted gennem hele november.
Blandt de udstillede biler finder man legendariske biler som Volvo Amazon, Porsche 928, Jaguar E-type V12 og Mercedes-Benz 600 – biler, der hver især repræsenterer et stykke bilhistorie og fortæller om passionen bag MotorClassic.
”Når man står foran de her biler, mærker man, hvorfor klassiske biler bliver ved med at fascinere. De har personlighed, sjæl og en historie, som taler til både hjerte og sanser,” siger Peter Clausen, redaktionschef for MotorClassic, der har været med næsten lige fra starten i 2007.
Billegender i levende format
Særudstillingen tager gæsterne med på en rejse gennem bilhistorien og MotorClassic’s historie. Her kan man blandt andet møde Volvo Amazon, der var på forsiden af det allerførste nummer af MotorClassic der udkom i 2007 – bilen, der for mange danskere vækker minder om barndommens bilture og rustne skærmkanter.
Og så er der den majestætiske Mercedes-Benz 600 – den samme model, som både Elvis Presley, Coco Chanel og Simon Spies lod sig køre i, og som pryder forsiden af jubilæumsnummeret.
“MotorClassic handler om mere end biler. Det handler om mennesker, minder og mekanik – og om kærligheden til det, der varer ved. Derfor er det også helt naturligt, at vi markerer udgave nummer 100 med en udstilling, der bringer nogle af de mest uforglemmelige historier til live,” fortæller Peter Clausen.
En del af Haaning Collections store bilunivers
Udstillingen kan opleves fra den 6. til 30. november på Haaning Collection, hvor man samtidig får adgang til museets omfattende faste samling – Danmarks største familieejede bilsamling, som spænder fra veteranbiler til moderne klassikere.
Museet har åbent onsdage kl. 10–21 og torsdag–søndag kl. 10–16. Billetter kan købes på www.haaningcollection.dk.
Disse tre biler man man bl.a. opleve:
Udstillingen kan opleves fra den 6. til 30. november på Haaning Collection i Bagsværd, hvor 10 af de mest ikoniske biler fra MotorClassic’s forsider udstilles. I nedenstående er et udpluk.
MotorClassic nr. 1: Volvo Amazon
Den første bil, der prydede en MotorClassic-forside, kræver nok ikke nærmere præsentation: Volvo Amazon er en af de biler, som de fleste danskere over en vis alder – hvis ikke alle – har et forhold til. Er du ikke selv vokset op på et Amazon-bagsæde, var der garanteret andre i familien eller blandt kammeraternes forældre, der kørte i én. Volvo Amazon var i produktion til 1970, og blev bygget i 667.323 eksemplarer.
MotorClassic nr. 60: Maserati Ghibli
Det hævdes, at Henry Ford II var så vild med den, at han forgæves forsøgte at opkøbe Maserati. Stjerner som Sammy Davis Jr., Peter Sellers og Jean-Paul Belmondo havde også en. For det skulle man have, hvis man sidst i 1960’erne ville tages seriøst i toppen af den internationale jetset-kransekage. I første omgang ville italienerne kun bygge omkring 100 stk., men det mål blev hurtigt hævet til 400.
Mercedes-Benz 600 (W 100)
Produktionstiden var op til 100 dage for en skudsikker 600 eller en Landaulet, og listen over ejere gennem tiderne er en parade af kendisser og statsmænd i alle kvaliteter. Vi nævner i flæng rockkongerne Elvis Presley, Eric Clapton og David Bowie, Hollywood-stjerner som Elizabeth Taylor og Jack Nicholson og mandebladet Playboys grundlægger, Hugh Hefner. Herhjemme købte rejsekongen Simon Spies de to, der kom til Danmark som nye.
Selv den billigste Mercedes-Benz 600 kostede lige så meget som 19 Folkevogne, så den var en bil for de få udvalgte. Gennem små 18 års produktionstid blev den kun bygget i 2.677 eksemplarer.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder



Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Bilejere ignorerer tilbagekaldelser - kører videre med farlige fejl16.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Mange bilejere reagerer ikke på vigtige tilbagekaldelser af deres bil. Heller ikke selvom det handler om at rette kritiske fejl på bilens sikkerhed. FDM foreslår, at det skal koste bilens synsgodkendelse.
Flere bilister bliver blændet bag rattet15.12.2025 12:47:02 CET | Pressemeddelelse
Nye og langt kraftigere billygter ændrer måden, vi oplever mørkekørsel på. Ny undersøgelse fra FDM viser, at flere bilister føler sig blændet bag rattet, og at mørket påvirker både tryghed og kørevaner.
Populære bilmærker skruer ned for sikkerheden10.12.2025 11:02:07 CET | Pressemeddelelse
Renault, Toyota og Stellantis, der står bag flere populære bilmærker, sparer på sikkerheden for at holde prisen nede. Det er ærgerligt, mener FDM, der til gengæld er begejstret for ny Mercedes, som er topscorer i ny sikkerhedstest.
Ny platform gør det nemt at leje autocamper1.12.2025 14:55:57 CET | Pressemeddelelse
Ny platform skal gøre det nemt og overskueligt at leje autocamper i udlandet. FDM Travel står bag platformen GoCamper, som har samlet Danmarks hidtil største udvalg af autocampere i 30 lande verden over.
FDM: Luk p-selskabers adgang til data om bilejere1.12.2025 09:15:12 CET | Pressemeddelelse
Private parkeringsselskaber bruger deres særlige adgang til Motorregistret til at udskrive ny type opkrævninger og gebyrer. FDM mener ikke, at det er hensigten med adgangen og opfordrer skatteministeren til at begrænse eller helt lukke for p-selskabernes adgang til registret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum