FDM

Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen

16.9.2026 10:20:48 CEST | FDM | Pressemeddelelse

Del

Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.

Crashtest af grå bil
Der er fem stjerner til Cupra Raval i Euro NCAP's seneste sikkerhedstest. Foto: FDM / Euro NCAP

Den europæiske sommer har været rekordvarm. De høje temperaturer mærkes ikke mindst i parkerede biler, der på kort tid kan nå temperaturer på op til 80 grader. Det kan få fatale følger, hvis børn eller kæledyr er efterladt i bilen, også selvom det kun er i få minutter. At det er en reel risiko, viser flere uhyggelige tilfælde fra denne sommer.

Som noget nyt har de fleste nye biler i dag derfor fået systemer, der advarer føreren og omgivelserne, hvis der er efterladt børn i bilen. Systemerne indgår også i Euro NCAP’s nye test, hvor årets anden pulje tæller Aion UT, Cupra Raval, Geely E2, Kia K4 og Leapmotor B05.

”Nye biler bliver klogere og klogere og har i dag assistentsystemer, som ikke bare skal øge sikkerheden på vejen, men også når bilen for eksempel er parkeret. At bilproducenterne tager faren ved varme biler alvorligt, viser den nye Euro NCAP-test. Fire ud af puljens fem biler har et system, der kan opdage og reagere på efterladte børn,” siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto, der også er bestyrelsesmedlem hos Euro NCAP.

Konkret kan en bil advare føreren via den app, de fleste biler i dag har, eller ved at tænde bilens advarselsblink og aktivere hornet. De mest avancerede systemer kan med klimaanlægget også selv regulere temperaturen i bilen, indtil hjælpen kommer.

Af testens fem biler er særligt den nye Cupra Raval, der er i familie med Skoda Epiq og den nye VW ID. Polo, interessant set med danske øjne. Det er den, selvom den ikke har et system til at se og advare om glemte børn. Til gengæld har den stort set alle andre assistentsystemer og kører sikkert de maksimale fem stjerner i hus. Cupra Raval kan blandt andet bryste sig af en meget god kollisionssikkerhed og sikkerhed, efter en ulykke er sket, hvor bilen via sit eCall-system giver alarmcentralen detaljerede oplysninger om antallet af passagerer i bilen og ulykkens omfang.

”Cupra Raval ligner det, vi kalder en rigtig danskerbil. Bilen er testet med og uden sikkerhedspakke til fire og fem stjerner. I stort set alle europæiske lande, herunder Danmark, vil den dog kun blive solgt i den femstjernede udgave,” siger Lone Otto og tilføjer:

”Aion UT og Leapmotor B05 er to af de mange nye kinesiske bilmærker og -modeller, som vi skal vænne os til at møde på vejene. Begge er spændende biler med en sikkerhed på fem stjerner.”

Kia K4 og Geely E2 er p.t. ikke på det danske marked.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Crashtest af grå bil
Cupra Raval er testet med og uden sikkerhedspakke til hhv. fire og fem stjerner. I de fleste europæiske lande, herunder Danmark, vil den dog kun blive solgt i udgaven til fem stjerner.
Foto: FDM / Euro NCAP
Download
Grå bil med smadret front efter crashtest
Cupra Raval kan bryste sig af en meget høj kollisionssikkerhed, viser den seneste Euro NCAP-test.
Foto: FDM / Euro NCAP
Download
Crashtest af gul bil.
Leapmotor B05 er endnu en ny kinesisk bil, som ubesværet klarer sig til de maksimale fem stjerner i den seneste Euro NCAP-test.
Foto: FDM / Euro NCAP
Download

Om FDM

FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.

FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.

Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.

Læs mere om FDM

Følg pressemeddelelser fra FDM

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FDM

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye