H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner Vævede mesterværker på Koldinghus
12.3.2026 14:05:21 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Torsdag 26. marts 2026 kl. 13.30 åbner H.K.H. Prinsesse Benedikte særudstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus. H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, forestår den officielle åbning af udstillingen. Ved åbningen deltager også Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie. Programmet byder herudover på korte talks med udvalgte kunstnere samt et musikalsk indslag. Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.

Presse og akkreditering
Mødetid for pressen: Torsdag 26. marts 2026 kl. 11.30
Koldinghus, Kolding
Udstillingsåbningen finder sted kl. 13.30.
Presseakkreditering er påkrævet.
Akkreditering skal ske til kommunikationschef Nanna Ebert,
ne@kosa.dk, senest onsdag 23. marts 2026.
Ved stor presseinteresse kan der forekomme begrænsning i antallet af akkrediteringer.
Om udstillingen: 550 års vævede mesterværker på Koldinghus
Fra 27. marts til 25. oktober 2026 præsenterer Koldinghus særudstillingen Vævede mesterværker, som samler 22 af Danmarks mest enestående gobeliner og billedvævninger fra mere end 550 års historie. Udstillingen viser, hvordan billedvævning har fungeret både som magtens billedsprog og som et frit kunstnerisk medie – fra senmiddelalderens monumentale fortællinger til nutidens eksperimenterende udtryk.
Udstillingen er opbygget som en rejse bagud i tid, hvor publikum møder samtidige billedvævninger side om side med historiske værker, der vidner om gobelinens rolle som prestigeobjekt, politisk redskab og fortællende medie. Et centralt greb er tredelingen i Samtidens, Folkets og Magtens vævninger.
Blandt hovedværkerne er det sjældent viste Dommertæppe (ca. 1460–1475) samt værker af blandt andre Henri Matisse, Bjørn Nørgaard, Grayson Perry og Kirstine Roepstorff, som demonstrerer billedvævningens fortsatte relevans og fornyelse.
Udstillingen åbner for pressen og inviterede torsdag 26. marts kl. 13.30 og ledsages af et omfattende program med talks, koncerter, workshops og en Gobelin Festival.
Læs pressemeddelelse om udstillingen her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14826201/550-ars-vaevede-mestervaerker-pa-koldinghus?publisherId=13561308&lang=da
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
Prinsesse Benedikte deltog i åbningen af udstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus26.3.2026 18:49:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. april deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i den officielle åbning af udstillingenVævede mesterværker på Koldinghus. Dagen bød på kongeligt besøg, taler, musik og talks med flere af de udstillede kunstnere, heriblandt Bjørn Nørgaard og Kirstine Roepstorff.
Den Kongelige Samling lancerer nyt koncertformat på Rosenborg Slot24.3.2026 16:20:47 CET | Pressemeddelelse
I et nyt koncertformat, Musikkammeret, inviterer Den Kongelige Samling unge, talentfulde kunstnere til at komponere ny musik mellem kronjuveler, kongelige gemakker og 400 års historie på Rosenborg Slot. Den nye musik vil blive opført ved en koncert i Riddersalen på slottet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

