Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?
3.11.2025 07:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
De gør mere end at undervise i idræt – de former fællesskaber og styrker elevernes trivsel. Nu åbner DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt for indstillinger til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025.

Igen i år går DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt på jagt efter Danmarks mest inspirerende og engagerende idrætslærer eller idrætslærerteam. Dem, der skaber teamspirit, får eleverne til at stråle af glæde og forvandler idrætstimerne til et rum fyldt med energi, fællesskab og begejstring – for alle elever.
I en tid med et idrætsfag under pres som følge af den nye skoleaftale, hvor afgangsprøven forsvinder, færre idrætstimer i udskolingen og intet krav om kompetencedækning i indskolingen, er der ekstra brug for at styrke og tale faget op. Idrætsfaget er her elever både bevæger sig, samarbejder og udvikler sig, og det er netop denne indsats, som prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer hylder.
Et fag med plads til både fællesskab og fordybelse
Idrætslærere spiller en central rolle for elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling. Derfor anerkender DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt for syvende år i træk de lærere, der gør idrætsfaget til noget særligt.
Juryen bag prisen ser frem til arbejdet med at finde ’Danmarks Sejeste Idrætslærer’.
- I DIF arbejder vi for, at alle børn skal opleve glæden ved idræt, og her spiller skolen en helt central rolle. Idrætslærerne er ofte dem, der tænder gnisten, og deres indsats fortjener anerkendelse. Når vi hylder Danmarks Sejeste Idrætslærer, sætter vi spot på den forskel, idræt kan gøre i børns hverdag, siger Hans Natorp, formand i DIF (Danmarks Idrætsforbund).
- I Dansk Skoleidræt ser vi hver dag, hvordan dygtige idrætslærere gør en afgørende forskel for elevernes læring, trivsel og dannelse. De formår at bruge idrætsfaget som et pædagogisk og didaktisk rum, hvor bevægelse og læring bliver en naturlig vej til både faglig udvikling og fællesskab. Det er præcis den indsats, vi ønsker at hylde med prisen, siger Malene Vissing Tønder, formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg.
- Det er vigtigt, at vi hylder de lærere, der skaber glæde omkring idræt og bevægelse. Idræt er en vigtig del af vores skoledag, men det er helt centralt, at faget er sjovt og giver bevægelsesglæde, siger Magnus Hermann, forperson for Danske Skoleelever.
En faglig stærk jury
I juryen sidder tidligere fodboldspiller og nuværende efterskolelærer William Kvist, forperson for Danske Skoleelever Magnus Herrmann, formand for Danmarks Idrætsforbund Hans Natorp, formand i Dansk Skoleidræt Morten Jørgensen og formand for idrætsfagligt udvalgt i Dansk Skoleidræt Malene Vissing Tønder.
Sådan indstiller du din kandidat
Alle, der kender en idrætslærer eller et idrætslærerteam, der gør en forskel, kan indstille deres kandidat/kandidater til prisen via skoleol.dk frem til den 8. december 2025.
Du kan indstille din kandidat/kandidater her.
Blandt de indstillede kandidater udpeges fem finalister, og i januar kan alle stemme på deres favorit i en afstemning på skoleol.dk. Afstemningen tæller 50% af vurderingen, og det samme gør juryens vurdering. Offentliggørelse af Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025 sker ved en event på vinderens skole primo februar.
25.000 kr. til idrætsudstyr
Vinderen af prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærere 2025’ modtager 25.000 kr. til nyt idrætsudstyr fra A-Sport samt et gavekort til kurser for skolens idrætslærere fra Dansk Skoleidræt. Sidste år blev Kit Aagesen fra Nykøbing Sjælland Skole i Odsherred hyldet som Danmarks Sejeste Idrætslærer.
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkNiels Henrik SørensenKommunikationskonsulent, Dansk Skoleidræt
Tlf:29732599nhs@skoleidraet.dkJanni Johanne ThraneProjektleder, DIF Skole OL
Tlf:28868402jat@dif.dkLinks
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Foreningsliv giver selvtillid: idrætsaktive børn rækker oftere hånden op i skolen16.5.2026 08:28:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn der går til idræt er mere klar på at byde ind i skolen, selvom de ikke kender svaret, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier. Særligt blandt drengene højner idrætsdeltagelsen selvtillid og selvværd. DIF ønsker politisk opbakning til at styrke samspil mellem uddannelsesinstitutioner og idrætsforeninger.
Nye anbefalinger fra DIF skal få flere unge til at vælge bestyrelsesarbejdet til9.5.2026 13:21:38 CEST | Pressemeddelelse
På weekendens årsmøde har DIF præsenteret nye anbefalinger til, hvordan de unge får mere indflydelse i forbund og foreninger. De unge skal føle, at de kan gøre en forskel, fortæller Gustav fra DIF’s Udviklingsråd for Unge.
Bordtennis Danmark vinder DIF-prisen som Årets Specialforbund 20269.5.2026 12:37:38 CEST | Pressemeddelelse
Stor medlemsfremgang særlig blandt de unge, et godt år sportsligt og flere klubber der tilbyder træning for 60+ var de overbevisende resultater, der betød, at Bordtennis Danmark fik flest stemmer, da 63 forbund afgjorde, hvem der er Årets Specialforbund 2026. Danmarks Motor Union og Dansk Golf Union var også nomineret til prisen.
Presseinvitation: Akkreditering til DIF DM-ugen 267.5.2026 11:11:01 CEST | Pressemeddelelse
Sæt kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2026, som finder sted i Herning 22. juni til 28. juni 2026.
Outdoorcentre på vej til hele landet7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
