Fik million-sms fra Danske Spil: ”Det er så uvirkeligt!”
15.11.2025 08:50:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mand fra Lolland vågnede op til milliongevinst i Keno, planlægger at rejse for pengene: ”Jeg tror, at alle kan bruge en million kroner – vi kan i hvert fald sagtens!”

Rejser og ferier står ofte øverst på listen, når vindere af milliongevinster fra Danske Spil fortæller, hvordan de vil bruge deres mange penge.
Det gør de også hos en midaldrende mand fra Lolland, som for nyligt vandt 1.000.000 i Keno.
Det opdagede han en tidlig lørdag morgen, da han fik en lidt underlig besked fra Danske Spil på mobilen.
”Jeg fik en sms om morgenen, da jeg stod op. Der stod, jeg havde vundet en million, så det var rimeligt specielt. Jeg viste den til konen og spurgte om det var for sjov. Så kunne vi se, at jeg i samme tråd havde fået beskeder om gevinster på 10 og 20 kroner. Men her var det et lidt andet beløb. Vi troede på det, men så alligevel ikke. Det er så uvirkeligt!” lyder det fra manden.
Han fortæller, at gevinsten straks satte en masse tanker i gang: Hvad skulle pengene bruges på, hvem skulle de fortælle om gevinsten og så videre. Og her spillede det helt klart ind, at gevinsten var i den lave ende, hvad angår milliongevinster.
”Nu er det jo ikke fordi, jeg skal lyde… højrøvet, men det er jo trods alt kun én million. Altså det er fedt, det er slet ikke det, men det er jo ikke så mange penge, at vi kan sige vores job op og køre på de høje nagler. Men det ER fedt at have vundet sådan et beløb. Jeg tror, at alle kan bruge en million kroner – vi kan i hvert fald sagtens!” slår han fast.
Indtil videre står langt de fleste af pengene dog stadig på kontoen i banken.
”Vi tog lige en lille efterårsferie med ungerne. Det var ikke planlagt, men det gjorde vi bare. Og jeg tror også, at vi skal ud at rejse igen. Og så har vi også nogle forbedringer på huset, der skal klares. Ellers er pengene røget ind i budgettet indtil videre. Men jeg regner da med, at vi nu tager på både vinter- og sommerferie med børnene,” siger han.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vokseværk: FodboldtrøjeFredag har igen slået sin egen rekord9.3.2026 13:06:04 CET | Pressemeddelelse
Mandag formiddag har Danske Spil og Børnecancerfondens indsamling, FodboldtrøjeFredag, samlet 14,6 mio. kr. ind til fordel for børn med kræft. Indsamlingen er stadig i gang.
Fik fantastisk forårsbesked fra Danske Spil9.3.2026 09:14:51 CET | Pressemeddelelse
For to helt almindelige danskere bød weekenden på en glædelig overraskelse af de større, da de pludselig fik en dejlig forårsbesked: De vandt hver især en million kroner i Lotto.
FodboldtrøjeFredag på vej mod rekordindsamling IGEN!6.3.2026 18:22:36 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, FodboldtrøjeFredag, har kurs mod endnu et rekord-resultat: Der er nu samlet mere ind, end der var på samme tid sidste år – og donationerne tikker stadig ind i støt tempo.
FodboldtrøjeFredag jagter indsamlingsrekord til fordel for børn med kræft6.3.2026 06:20:28 CET | Pressemeddelelse
I dag er det FodboldtrøjeFredag – dagen, hvor hele Danmark trækker i fodboldtrøjen for at samle penge ind til kampen mod børnekræft. Arrangørerne, Danske Spil og Børnecancerfonden, håber at slå sidste års indsamlingsrekord på 13,8 mio. kr.
Masser af millioner – sidste uge var god ved Danske Spils kunder2.3.2026 10:31:19 CET | Pressemeddelelse
Eurojackpot sendte milliongevinster til heldige danskere både tirsdag og fredag i sidste uge – i alt blev hele seks danskere millionærer på Danske Spils lotterier i den forgangne uge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum