Vokseværk: FodboldtrøjeFredag har igen slået sin egen rekord
9.3.2026 13:06:04 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mandag formiddag har Danske Spil og Børnecancerfondens indsamling, FodboldtrøjeFredag, samlet 14,6 mio. kr. ind til fordel for børn med kræft. Indsamlingen er stadig i gang.

FodboldtrøjeFredag har igen slået rekord i indsamlede midler, idet beløbet har rundet 2025's 13,8 mio. kr. Der er mandag formiddag samlet 14.579.186 kr. ind.
”FodboldtrøjeFredag har slået rekord igen, og vi har indtil videre samlet 14,6 mio. kr. ind til kampen mod børnekræft. Det er vi meget taknemmelige for og vi glæder os over opbakningen på tværs af landet. Og hverken indsamling eller optælling af donationer er slut endnu, så man kan stadig nå at donere," siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.
Alle de indsamlede midler går ubeskåret til Børnecancerfonden og deres arbejde for børn med kræft og deres familier.
”Det er utroligt rørende at opleve den massive opbakning til FodboldtrøjeFredag igen i år. Hele Danmark stod sammen i kampen for børn med kræft, og det betyder rigtig meget for de familier, der er ramt. FodboldtrøjeFredag er en stor dag og indsamling til fordel for Børnecancerfonden, og det siger noget om styrken, når vi står sammen. Med støtten kan vi både arbejde for den vigtige forskning, bedre behandling og hjælp til familierne gennem en meget svær tid," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Hvad er FodboldtrøjeFredag?
FodboldtrøjeFredag er Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamling til fordel for Børnecancerfonden, og som altid finder sted den første fredag i marts og sætter fokus på børn med kræft.
Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag og har udviklet dagen til fordel for og sammen med Børnecancerfonden.
Når du trækker i trøjen og donerer til FodboldtrøjeFredag, er du med til at sikre, at flere børn overlever kræft og får færre senfølger. Bidrag til Børnecancerfonden går til forskning, støtte til familier og oplysning.
Læs mere om FodboldtrøjeFredag: https://fodboldtroejefredag.dk/.
I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, behandlingerne er ofte langvarige, og mere end 50 pct. af børnene får senfølger. Heldigvis overlever 6 ud af 7 børn i dag, bl.a. takket være indsamlinger som FodboldtrøjeFredag, men børnekræft er stadig den medicinske sygdom, som flest børn over 1 år dør af.
Sådan deltager du i FodboldtrøjeFredag
Du kan gøre tre ting for at være en del af FodboldtrøjeFredag:
- Donér et valgfrit beløb til Børnecancerfonden via MobilePay 201717.
- Deltag og træk i en fodboldtrøje den 6. marts.
- Del et billede på sociale medier med #FodboldtrøjeFredag.
Fakta
Indsamlede midler
2022: 1,5 mio. kr.
2023: 4 mio. kr.
2024: 8,1 mio. kr.
2025: 13,8 mio. kr.
2026 (indtil videre): 14,6 mio. kr.
Pressekontakt hos FodboldtrøjeFredag: 2121 3342
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”11.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.
Mand fra Jelling blev ringet op med 200.000 kroner: Var slet ikke klar over, han spillede med10.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Jelling fik noget af en overraskelse, da Danske Spil ringede og fortalte, at han havde vundet 200.000 kroner i Klub Lotto. Nu drømmer han og hans kone om at bruge gevinsten på oplevelser og en rejse til Japan.
Danske Spil: ’X Factor får sådan en finale, hvor man ikke tør blinke”10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddssætteren fra Danske Spil glæder sig til fredagens finale i X Factor: ”Det bliver ikke ligesom sidste år, hvor vi nærmest kendte vinderen på forhånd. I år bliver det en rigtig finale.”
Danske Spil efterlyser 3 millionærer9.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Har påsken gemt på en milliongevinst, du endnu ikke har opdaget? Hele 29 danskere blev millionærer i forbindelse med 2. påskedags særlige Påske Lotto trækning, men Danske Spil mangler stadig at finde tre af vinderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum