Masser af millioner – sidste uge var god ved Danske Spils kunder
2.3.2026 10:31:19 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Eurojackpot sendte milliongevinster til heldige danskere både tirsdag og fredag i sidste uge – i alt blev hele seks danskere millionærer på Danske Spils lotterier i den forgangne uge.

SÅ tæt på!
I Eurojackpot er der de rigtig store millionbeløb på spil:
I sidste uge var der både tirsdag og fredag op mod en halv milliard kroner på spil til den, der kunne ramme de fem rigtige vindertal og de to rigtige stjernetal og hele TRE gange, var en dansker uhyggeligt tæt på den helt store gevinst.
Tirsdag aften ramte en af Danske Spils kunder fra Region Hovedstaden fem rigtige vindertal og ET rigtigt stjernetal. Det gav en andenpræmie til en værdi af 2.224.427 kroner. Kunden, der havde spillet med via sin mobil, havde desuden en række med to og en rigtige, hvilket lagde 75 kroner oveni gevinsten, så den samlede præmie lød på 2.224.502 kroner.
Og fredag aften var det igen tæt på. Puljen var oppe i 474 millioner, og der var to danskere, der lige nåede at dufte til giga-gevinsten. Det blev dog for begges vedkommende ved fem rigtige stjernetal, hvilket udløste en tredjepræmie på 1.160.271 kroner.
Den ene vinder, som havde spillet med via abonnement, bor i Århus.
Den anden vinder, som spillede med via mobilen, kommer fra Esbjerg.
Og når vi nu er ved at gøre status over sidste uge, så skal det da med, at der lørdag aften også var tre danskere, der blev millionærer på et andet af Danske Spils lotterier, nemlig Lotto.
En heldig dansker fra Roskilde, spillede med via sit PLUS-abonnement og ramte præcis de syv tal, som udløser førstepræmien på 8.000.000 kroner.
Og så var der også de to, som hver især vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:
Den første vidner havde købt sin kupon hos Kvickly Nørrebro på Nørrebrogade 157-159, 2200 København N.
Den anden heldige vinder kommer fra Vejen Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 28. februar
3, 18, 21, 24, 27, 31, 33
Lotto, tillægstal, 28. februar
19
Eurojackpot, vindertal, 24. februar
4, 5, 26, 38, 48
Eurojackpot, stjernetal, 24. februar
2, 9
Eurojackpot, vindertal, 27. februar
7, 17, 19, 28, 47
Eurojackpot, stjernetal, 27. februar
2, 7
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”11.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.
Mand fra Jelling blev ringet op med 200.000 kroner: Var slet ikke klar over, han spillede med10.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Jelling fik noget af en overraskelse, da Danske Spil ringede og fortalte, at han havde vundet 200.000 kroner i Klub Lotto. Nu drømmer han og hans kone om at bruge gevinsten på oplevelser og en rejse til Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum