Ny undersøgelse: Kriseberedskabet svigter børn og ældre
20.10.2025 10:11:08 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Ansatte i ældreplejen og dagtilbud er ikke tilstrækkeligt forberedt på kritiske situationer, det viser ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.

Hvis Danmark oplever kritiske beredskabsnedbrud som fx strømsvigt, forsynings- og IT-nedbrud, ekstreme vejrforhold eller epidemier er de ansatte i både ældreplejen og daginstitutioner og dagpleje ikke forberedt til at håndtere krisen. Det er resultatet af en ny undersøgelse fagforeningen FOA har udført blandt sine medlemmer.
”Det er et alarmerende resultat. Vi taler om medarbejdere, der tager hånd om nogle af de svageste medborgere, men som ikke er blevet klædt ordentlig på, til at hjælpe, hvis det værste sker. Det er for dårligt. Både for de udsatte borgere, men også for de ansatte, der bare ønsker at kunne hjælpe i sådan en situation,” siger Mona Striib forbundsformand for FOA.
Uforberedt på kritiske situationer
Undersøgelsen viser at kun 18 procent af de ansatte i daginstitutionerne og 11 procent af de ansatte i dagplejen oplever, at arbejdspladsen i høj grad er forberedt på kritiske situationer som strømsvigt, forsynings- og IT-nedbrud, ekstreme vejrforhold, epidemier og lignende.
I hjemmeplejen svarer 54 procent af de ansatte at de slet ikke eller kun i mindre grad klædt på til at kunne håndtere de kritiske situationer på deres arbejdsplads. Det samme gælder 45 procent af de ansatte på plejecentrene.
”Det er mildest talt ikke nogen hemmelighed, at vi står i en ny og mere risikabel sikkerhedssituation, samtidig med at klimaforandringer og vildt vejr spiller en helt ny rolle. Så virker det helt vanvittigt at man bare lader de her områder sejle. Jeg ved at mange kommuner, hver-i-sær prøver at håndtere situationen, men det her kræver altså en samlet indsats. Der er behov for at sætte politisk fokus på den beredskabssituation Danmark står i og der er brug for, at de ansatte, der arbejder med de mest sårbare borgere klædes på til at kunne løfte de opgaver, der kommer i fremtiden i forhold til trusselsbilledet i Danmark,” mener Mona Striib.
Kan miste medicinoplysninger og patientjournaler
Næsten tre ud af fire af de ansatte i hjemmeplejen og over halvdelen af de ansatte på plejecentrene ved ikke, hvad de skal gøre, hvis patientjournaler og medicinoplysninger ikke kan tilgås i tilfælde af strømsvigt eller IT-nedbrud.
”Medicinoplysninger og patientjournaler er jo helt centrale redskaber i ældreplejen. Det er uhyggeligt at tænke på hvor hurtigt ting kan gå galt, hvis de ansatte, ikke har adgang til dem,” fortæller Mona Striib.
Det er navnlig i forhold til nedbrud af forsyningslinjer, IT-systemer og kommunikationslinjer samt ekstreme vejrforhold, hvor FOAs medlemmer er usikre på, hvordan de skal handle. Kun mellem 17 og 34 procent af de ansatte i daginstitutioner og dagpleje ved, hvordan de skal handle i sådanne situationer.
Nøgleord
Kontakter
Claus WaltherPressemedarbejder
46 97 23 20
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden24.2.2026 11:15:36 CET | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum