Statsministeren åbnede Folketinget med fokus på folkeskolen
Folkeskolen og respekten for lærerne var i fokus, da statsminister Mette Frederiksen holdt åbningstale i Folketinet. Danmarks Lærerforenings formand er glad for, at skolen fyldte i talen.
Lærerne i folkeskolen skal kunne undervise, uden at frygte for skældsord eller vold. Det var en central pointe, da statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbnede et nyt folketingsår. Statsministeren talte også om en folkeskole præget af larm og uro, og hvor respekten for lærerne skal genoprettes.
Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen er glad for, at folkeskolen fyldte i statsministerens tale.
”Det er godt, at statsministeren har fokus på folkeskolen og respekten for lærerne. Det, at vi har et fælles billede af udfordringerne, er et godt udgangspunkt - nu handler det om at finde de løsninger, der kan gøre en forskel helt ude i klasselokalerne,” siger Gordon Ørskov Madsen.
DLF-formanden peger på, at regeringen i sit lovprogram lægger op til forhandlinger om tydeligere rammer for fysisk indgriben i folkeskolen. Det, understreger han, er et vigtigt skridt – men det er langt fra hele løsningen på de udfordringer, folkeskolen står overfor.
”Det er godt, at regeringen vil have helt tydelige regler for, hvornår og hvordan man griber ind, når der opstår uro og konflikter. Men det er ikke nok, at man ved, hvordan man kan gribe ind, når skaden er sket. Vi skal i langt højere grad kunne forebygge, at de her situationer opstår,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Statsministeren kom i sin åbningstale ind på, at vi aldrig har brugt så mange penge på folkeskolen, og at udfordringerne ikke nødvendigvis skal løses med kroner og øre. Men ifølge DLF-formanden er det helt nødvendigt at tale om investeringer, hvis folkeskolen skal styrkes, og respekten for lærerne skal genoprettes.
”Der er ingen snuptagsløsninger på de udfordringer, folkeskolen står overfor. Havde der været et hurtigt og billigt greb, tør jeg godt love, at det allerede var taget i brug. Der er behov for massive overgangsinvesteringer, så skolerne i langt højere grad kan arbejde forebyggende. Til gengæld er det en investering, der i den grad betaler sig, både menneskeligt og økonomisk,” siger DLF-formanden.
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Ny skole-undersøgelse: Storbyerne investerer – landkommunerne står stille14.11.2025 10:22:32 CET | Pressemeddelelse
En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at flere kommuner investerer i folkeskolen – dog særligt i storbyerne, mens landkommunerne står stille. Det er vigtigt, at vi har en stærk folkeskole i hele landet, og derfor må Christiansborg komme på banen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Lærerne i ny undersøgelse: Inklusionen er underfinansieret7.11.2025 06:16:11 CET | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening peger et stort flertal af lærerne på, at der mangler ressourcer til inklusionsopgaven, og at det går ud over elevernes undervisning. Det er muligt at lykkes med inklusionen, men det kræver investeringer, mener formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen
Danmarks Lærerforening tager godt imod klarere regler for fysisk indgriben3.11.2025 22:06:32 CET | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag lægger op til klarere regler for fysisk indgriben i folkeskolen – det tager DLF’s formand meget positivt imod, men han savner en decideret pligt til forebyggelse, som man har indført i Norge.
Danmarks Lærerforening: Finansloven viser, hvor skoen trykker i folkeskolen, men mangler løsningerne23.10.2025 15:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Konservative sætter med finansloven fingeren på nogle af folkeskolens store udfordringer, men de langsigtede løsninger mangler, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Danmarks Lærerforening: Lærerne skal kunne gribe ind, når der opstår uro eller konflikter i klassen9.10.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget skal til februar tage stilling til fysisk indgriben i folkeskolen. DLF ser frem til arbejdet med at få skabt tydelige regler og rammer, der gør, at lærerne kan sætte tidligt ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum