Danmarks Lærerforening: Finansloven viser, hvor skoen trykker i folkeskolen, men mangler løsningerne
23.10.2025 15:36:46 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Regeringen og Konservative sætter med finansloven fingeren på nogle af folkeskolens store udfordringer, men de langsigtede løsninger mangler, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Torsdag kunne regeringen sammen med Konservative præsentere finansloven for næste år. Aftalen rummer flere mindre elementer på skoleområdet, blandt andet initiativer, der skal modarbejde skolefravær og implementere en ny model for tydelige regler for fysisk indgriben.
”Det er godt, at politikerne kan se, hvor skoen trykker. Ufrivilligt skolefravær og uklare regler for fysisk indgriben er nogle af folkeskolens helt store udfordringer. Men man må bare sige, at det, regeringen og Konservative her præsenterer, er for lidt til, at det for alvor vil kunne mærkes,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han peger eksempelvis på, at 10 mio. kr. til implementering for en model for fysisk indgriben i folkeskolen ikke rækker langt, når de skal strækkes over landets mere end 1.000 skoler.
På samme måde er de 30 mio., regeringen og Konservative de næste fire år vil afsætte til indsatser, der skal bekæmpe langvarigt, ufrivilligt skolefravær, langt fra nok til at løse de store udfordringer, skolerne står overfor.
”Langvarigt, ufrivilligt skolefravær er et massivt og meget komplekst problem, der hænger tæt sammen med folkeskolens andre udfordringer. Vi kan ikke lappeløse skolernes ganske omfattende problemer med 30 mio. kr. om året. Der er behov for seriøse overgangsinvesteringer, hvis vi skal finde de gode, langsigtede løsninger,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Nu ser DLF-formanden frem til at gå i dialog om de elementer, der skal arbejdes videre med på skoleområdet:
”Jeg ser meget frem til arbejdet om en national handlingsplan for skolevægring, ligesom jeg glæder mig til det kommende arbejde med at skabe klare regler for, hvornår og hvordan lærerne griber ind, når der opstår konflikter og uro. Danmarks Lærerforening vil naturligvis bidrage med alt, vi kan, for at finde de gode løsninger, der fungerer ude i klasseværelserne,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
OK26: Aftale på plads for ansatte i kommunerne25.2.2026 18:02:41 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en aftale for kommunalt ansatte med en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. Aftalen giver bl.a. generelle lønstigninger på 6,27 pct. over tre år samt 2 pct. til organisationsmidler. Formanden for Danmarks Lærerforening er tilfreds med resultatet.
Gennembrudsforlig for 200.000 ansatte i staten på plads11.2.2026 10:43:06 CET | Pressemeddelelse
Parterne på det statslige område er nået til enighed om et treårigt forlig. "Vi tager nogle store skridt fremad med aftalen," siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: "Mindre klasser og 5 milliarder årligt vil løfte folkeskolen markant"3.2.2026 20:09:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil have et loft på 14 elever i klasserne og 5 milliarder årligt til folkeskolen. Og det er lige, hvad skolen har brug for, hvis man spørger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerstuderende: “Det er en kæmpe sejr"18.12.2025 14:36:37 CET | Pressemeddelelse
Lærerstuderendes Landskreds er meget tilfredse med regeringens udmelding om, at læreruddannelsen på Nyelandsvej overlever.
Danmarks Lærerforening: Ny EPX kommer til at stå med en stor og svær opgave15.12.2025 14:09:53 CET | Pressemeddelelse
Nye EPX-anbefalinger viser tydeligt, at den kommende ungdomsuddannelse står med en stor opgave. Der bliver behov for 10. klasselærernes kompetencer, påpeger DLF's næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum