Dyreværnets Frynseklinik besøger igen Hjemløsedagen
1.10.2025 11:00:13 CEST | Dyreværnet | Nyhed
Igen i år afholder SAND, De hjemløses landsorganisation, Hjemløsedagen i København. Traditionen tro vil Dyreværnets Frynseklinik være til stede og hjælpe de hjemløses dyr med sundhedstjek, vacciner og behandling.

Hjemløsedagen afholdes den 17. oktober 2025 på Rådhuspladsen i København kl. 12-16. Frynseklinikken vil være til stede under hele arrangementet, og vi regner med en travl dag.
”Frynseklinikkerne kører i hele landet og besøger årligt ca. 250 væresteder, herunder arrangementer målrettet socialt og økonomiske udsatte borgere. Derfor er det oplagt, at vi er med på Hjemløsedagen. Vi er der for dyrene, men vi ser jo også, at dyrene og menneskerne smelter sammen, så dyrenes vel hænger uløseligt sammen med de hjemløses vel,” fortæller dyrlæge Christine Fossing, som fast bemander Frynseklinikken på Sjælland sammen med en klinikassistent.
Hjemløsedagen markerer FN’s Fattigdomsdag og sætter fokus på de hjemløses kår – og på hvordan vi som samfund kan afskaffe fattigdom og hjemløshed.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder

Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
Har du fundet en eller flere killinger?13.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Nu går killingesæsonen for alvor i gang, og det betyder, at folk kan risikere at støde på killinger i vejkanten, i hækken eller et helt tredje sted – med eller uden morkat. Og hvad gør man så?
Dyreværnet er igen med på Roskilde Dyrskue9.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd vil foreningen igen være til stede på Dyrskuet i Roskilde i 2026.
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum