Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde

30.4.2026 07:00:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Del

Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.

På billedet ses udrykningschef Nina Amdi, som bærer på en hyrdehund, som er hentet fra en dyreværnssag. Billedet er et arkivbillede og repræsenterer ikke den aktuelle sag.
Arkivbillede fra en anden dyreværnssag. Billederne fra den aktuelle sag er for voldsomme til, at vi kan vise dem. Dyreværnet

Dyreværnet har gennem tiden haft kendskab til mange tilfælde med avl på tæver, hvis sundhedstilstand ikke burde have tilladt avl. Men indtil bekendtgørelsen om sund avl kom, kunne vi ikke gøre andet end at forsøge at tale fornuft ved uanmeldte besøg og opfølgende kontrolbesøg.

Nærværende sag om en døv-blind blandingstæve er grel, men vi har gennem mange år set masser af tilfælde, hvor bekendtgørelsen om sund avl for hunde ville have været et godt værktøj at have.

Sagen om den døv-blinde tæve

Kort før bekendtgørelsen om sund avl for hunde trådte i kraft i juli sidste år var den døv-blinde tæve uheldigvis blevet parret med sin far. Ved et efterfølgende kontrolbesøg påtaler Dyreværnet, at jf. den ny bekendtgørelse kan der ikke længere avles på tæven, og ejeren forsikrer i den forbindelse, at hunden ikke er drægtig.

Det viser sig, at det er hunden nu alligevel – igen er faderen tævens egen far.

Dyreværnet får lavet en aftale med ejeren om, at det nye, ulovlige, kuld skal overgå til Dyreværnet, idet ejer ikke kunne overskue at have hvalpene selv – og at Dyreværnet samtidig overtager pasning og pleje af tæven, indtil hvalpene er gamle nok til at komme ud til nye hjem. Tæven returneres herefter til ejeren.

Politiet har bekræftet, at de kommer til at sigte ejer for overtrædelse af bekendtgørelse om sund avl for hunde.

Bekendtgørelse om sund avl for hunde baner vejen for handling – og for sunde hunde

Den omtalte tæve burde aldrig have haft hvalpe – alene ud fra hendes egen sundhedstilstand. I bekendtgørelsen om sund avl for hunde er der et generelt krav om, at hunde kun må indgå i avl, hvis de er egnet til det, ligesom der er et forbud mod indavl. Der er altså dobbelt-op på denne sag, som vi nu har indgivet politianmeldelse på.

Det er i alles interesse, ikke mindst hundene, at vi i Danmark får en sund bestand, hvor de helt grundlæggende principper for sund avl efterleves – og hvor arvelige sygdomme og tilstande dermed ikke videreføres til næste generation. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu har en egentlig bekendtgørelse om sund avl for hunde, som vi kan handle ud fra.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På billedet ses udrykningschef Nina Amdi, som bærer på en hyrdehund, som er hentet fra en dyreværnssag. Billedet er et arkivbillede og repræsenterer ikke den aktuelle sag.
Arkivbillede fra en anden dyreværnssag. Billederne fra den aktuelle sag er for voldsomme til, at vi kan vise dem.
Dyreværnet
Download

Links

Dyreværnet står vagt om kæledyrene

Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.  

Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.  

Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener et godt liv, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter: 

Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.  

Vores internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr, hvoraf ca. 1.000 formidles til nye, kærlige hjem. De resterende genforenes med deres ejere.  

Dyreværnet samarbejder desuden med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse omkring håndtering og internering af dyr i forbindelse med politisager.  

Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatsdyr – og går til hånde efter behov.  

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye