Samarbejde sætter ny standard for juridisk informationssøgning
1.10.2025 07:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
EjendomDanmark og Pandektes har indgået et samarbejde om en ny Al-drevet platform. Platformen indeholder alt relevant juridisk indhold inden for leje- og foreningsretten kombineret med den nyeste teknologi, der sikrer, at du som praktiker altid har svarene lige ved hånden.

Ejendomsbranchen står på et fundament af jura. Som Danmarks førende brancheorganisation, der varetager ejendomsejerne og administratorernes interesser, besidder EjendomDanmark et unikt juridisk indblik i branchen.
Et nyt partnerskab mellem EjendomDanmark og Pandektes skal understøtte medlemmerne af EjendomDanmark ved at tilbyde en værdiskabende løsning til deres juridiske informationssøgning.
Casper Laursen, Co-Founder & CEO, Pandektes siger om samarbejdet:
“Vi er stolte af at kunne præsentere PandektesEjendom, som er den nye version af Pandektes, udviklet i fællesskab med EjendomDanmark. Den nye platform betyder, at hver eneste bruger vil opleve en helt ny kvalitet i deres juridiske informationssøgning og analyse. Begge teams har arbejdet benhårdt for at levere den nye platform, så derfor er jeg både stolt og glad for det, vi i dag kan præsentere.”
For EjendomDanmark er det vigtigt at kunne tilbyde medlemmerne de bedste redskaber. Juridisk direktør i EjendomDanmark, Simone Ørum Holmbo, siger om den nye platform:
”I EjendomDanmark bestræber vi os altid på at tilbyde vores medlemmer de bedste og mest tidssvarende redskaber. Det har derfor været meget givende og inspirerende at udvikle denne nye platform i tæt samarbejde med Pandektes. Vi er glade for at kunne præsentere et værktøj, som kombinerer vores juridiske indsigt med den nyeste teknologi – til gavn for hele branchen.”
Helt ny branchestandard
Medlemmer af EjendomDanmark kan tegne et særligt attraktivt abonnement på den nye platform. Ifølge Rasmus Raagaard, Head of Legal Data, Pandektes, vil partnerskabet mellem EjendomDanmark og Pandektes sætte en helt ny standard for informationssøgning:
“Det åbner op for helt nye muligheder inden for bolig- og lejeretten, hvor EjendomDanmarks unikke domssamling og faglige viden samles i én AI-drevet platform udviklet specifikt til branchen. Med dette samarbejde styrker vi hele branchens adgang til juridisk information og gør det enklere end nogensinde før at navigere i juridiske problemstillinger inden for bolig- og lejeretten. Løsningen vil sætte en ny branchestandard for juridisk informationssøgning.”
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum