Michael Ejstrup får HK Kommunals Kulturpris
For 29. gang har HK Kommunal uddelt sin kulturpris, ’Jytteprisen’. Sprogforsker Michael Ejstrup er den glade modtager.

Sprogforsker Michael Ejstrup modtager HK Kommunals Kulturpris for sit mangeårige arbejde med og kæmpe indsats for det danske sprog.
Med prisen følger ud over æren et beløb på 10.000 kroner samt et unikt keramikfad af kunstneren Lotte Lemor.
I sin tale til Michael Ejstrup lagde HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen, vægt på, at godt nok er Ejstrup sprogvidenskabsmand, men hans arbejde er båret af kærlighed til sprogets mangfoldighed.
Det sker ikke mindst gennem sitet, ’Som man siger’, der er et landkort over dialekter og sproglige udtryk.
- Michael Ejstrup er eksponent for, at sproget er og skal være mangfoldigt. Det handler ikke om et rigtigt og forkert sprog, men om at hver enkelt taler det sprog, som udtrykker personens herkomst, værdier og identitet. Det er både dialekter og ghettodansk gode eksempler på, lød det fra Kasper Ejlertsen.
På den måde har Michael Ejstrup en pragmatisk og humanistisk tilgang til sproget. Og han tør ifølge næstformanden diskutere sproget og endda gå ind i de ømtålelige debatter.
- Han er kritisk over for det at forbyde ord eller at lave overordnede regler for, hvordan vi taler. For ham er sproget et levende væsen, der skal have lov til at udvikle sig uden indblanding fra politikere og eliten, sagde Kasper Ejlertsen.
Michael Ejstrup er talsmand for, at alle skal have lov til at udtrykke sig på den måde, der bunder i deres værdier og identitet.
På den måde bliver sprog – og det personlige sprog - nærmest en menneskerettighed og en hyldest til udtrykket ’hver fugl synger med sit næb’.
Den rettighed er vigtig kulturpolitisk statement, og den vil HK Kommunal ifølge Kasper Ejlertsen gerne hylde med give Jytteprisen til Michael Ejstrup.
Jytteprisen blev overrakt i forbindelse med HK Kommunals Bibliotekskonference på Konferencecentret Severin i Middelfart.
Kort om Michael Ejstrup
64 år. Født i Ringkøbing.
Uddannet cand.mag. i lingvistik og retorik, senere Ph.D. i sprog og fonetik.
Nu chefkonsulent i Folketinget med ansvar for ”Sprogbasen”. Tidligere forskningschef i sprog på Journalisthøjskolen.
Forfatter til mange bøger om sprog.
Står bag sitet ” www.sommansiger.nu ”, der er en samling og et landkort over dialekter og det talte sprog i Danmark.
Et udpluk af tidligere modtagere af HK Kommunals Kulturpris - Jytteprisen:
Annika Aakjær, Menneskebiblioteket; Peter Mygind, Frans Rasmussen, Outlandish; Truckerbiblioteket; Danmarks Blindebibliotek; Mikael Wiehe; Bertil Nordahl; Naser Khader; Peter Larsen (skuespiller); Nikolaj Cederholm; Anker Jørgensen; Erik Clausen; DR’s B&U-afdeling; Pia Raug; Carl Scharnberg; Tine Bryld; Jytte Abildstrøm.
Fakta om Jytte-prisen
Prisen blev første gang uddelt i 1985 og gives som anerkendelse af en eller flere personer, der har gjort sig særligt bemærket på det kulturelle område. Prisen er opkaldt efter Jytte Hansen, der i en årrække arbejdede på Frederikshavn Bibliotek og var primus motor i det biblioteksfaglige arbejde i HK Kommunal.
Kontakter
Kasper Ejlertsen, næstformand HK Kommunal
Tlf:42162615Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.