SMVdanmark

Ny analyse viser kollaps i store industrivirksomheders erhvervstillid

Del

Store industrivirksomheder ser mere pessimistisk på fremtiden end under selv de mørkeste dage under corona-pandemien. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at både beskæftigelses- og produktionsforventningerne er styrtdykket.

Thomas Gress, cheføkonom, SMVdanmark
Thomas Gress, cheføkonom, SMVdanmark Til fri afbenyttelse

Erhvervstillidsindikatoren for store industrivirksomheder er i september faldet til 73,5 – det laveste niveau siden maj 2020, hvor erhvervstillidsindikatoren lå på 72,8. Dermed er pessimismen blandt mastodonterne i industrien nu på niveau med den værste tid under corona-krisen.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark

”Det er et bemærkelsesværdigt kollaps i erhvervstilliden hos de store industrivirksomheder. Når både beskæftigelses- og produktionsforventninger falder så voldsomt, sender det et tydeligt signal om, at industrien står foran en svær tid. Man kan ikke se bort fra, at de aktuelle fyringsrunder hos Novo Nordisk kan have bidraget til at trække stemningen ned,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark. 

Tilliden blandt de små og mellemstore industrivirksomheder er også faldet, men mere afdæmpet: Fra 92,2 i august til 88,9 i september. Det vidner om, at også de mindre virksomheder mærker modvinden. 

Service og detail trækker i den anden retning 

Mens industrien kæmper, ser billedet lysere ud i andre dele af erhvervslivet. I servicebranchen er optimismen stigende, og blandt de store virksomheder i branchen vurderes fremtiden næsten lige så positivt som under corona-højkonjunkturen. Også detailhandlen oplever fremgang, hvor tilliden er steget markant i september. 

”Samlet set er erhvervstilliden i Danmark mere stabil, fordi service og detailhandel trækker op. Men det ændrer ikke ved, at vi står med et meget splittet erhvervsklima, hvor industrien er i dyb krise, mens andre brancher ser mere lyst på fremtiden,” siger Thomas Gress. 

Analysen bygger på Danmarks Statistiks månedlige erhvervstillidsindikator, men SMVdanmark har opdelt tallene, så man kan se forskelle mellem små og store virksomheder. Erhvervstilliden måles ved virksomhedernes vurdering af produktion, ordrebeholdning og beskæftigelse, og tallene sammenholdes med historiske gennemsnit. 

Fakta fra analysen: 

  • Erhvervstillidsindikatoren for store industrivirksomheder: 73,5 (laveste niveau siden maj 2020). 

  • SMV’er i industrien: fald fra 92,2 i august til 88,9 i september. 

  • SMV’er samlet: stabil erhvervstillid på 97,0. 

  • Store servicevirksomheder: høj tillid (109 i september). 

  • SMV’er i detailhandlen: lille fald fra 103,2 til 102,8, men fortsat over middel. 

Kontakter

Billeder

Thomas Gress, cheføkonom, SMVdanmark
Thomas Gress, cheføkonom, SMVdanmark
Til fri afbenyttelse
Download

Vedhæftede filer

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

SMVdanmark indgår nyt forsikringspartnerskab: Medlemmer og medarbejdere får adgang til attraktive privatforsikringer hos Forsia Forsikring19.9.2025 09:09:14 CEST | Pressemeddelelse

SMVdanmarks medlemmer har siden nytår kunne købe attraktive erhvervsforsikringer til virksomheden gennem SMVforsikring. Fra oktober udvides tilbuddet i SMVforsikring, så SMVdanmarks medlemmer og deres medarbejdere nu også får adgang til konkurrencedygtige privatforsikringer gennem et partnerskab med Forsia Forsikring. Samarbejdet skal gøre det nemmere og mere overskueligt at vælge de rigtige forsikringer til en attraktiv pris i en travl hverdag.

SMVdanmark: Finanslovsforslag er en invitation til velfærdsfest med fri bar og dans på bordene – men mangler fokus på vækst og kampen mod bureaukrati29.8.2025 11:05:52 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens finanslovsforslag rummer flere tiltag, der vil gøre hverdagen lettere for små og mellemstore virksomheder. Men SMVdanmark advarer om, at forslaget minder om en kortsigtet velfærdsfest uden tilstrækkeligt fokus på de strukturelle udfordringer i dansk økonomi – herunder kampen mod bureaukrati.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye