Hvem skal forme foreningslivet i Guldborgsund?
Den 10. december er der valg til Folkeoplysningsudvalget (FOU) i Guldborgsund Kommune, og foreninger har nu mulighed for at indstille kandidater.

Folkeoplysningsudvalget (FOU) er et lovbestemt råd, der repræsenterer foreningslivet i kommunen. Her sidder repræsentanter fra idrætsforeninger, spejdergrupper, aftenskoler, ungdomsorganisationer og selvorganiserede grupper. Udvalget har stor indflydelse på rammerne for foreningslivet – fx fordeling af tilskud, godkendelse af nye foreninger og udvikling af strategier for fritid og folkeoplysning.
“Som medlem af Folkeoplysningsudvalget får man mulighed for at præge, hvordan foreningslivet i Guldborgsund udvikler sig. Det handler både om økonomi, men også om at sikre, at fællesskab, frivillighed og gode rammer for aktiviteter bliver prioriteret,” siger Lene Madegaard, formand for Folkeoplysningsudvalget.
Skal sikre gode vilkår for foreninger
Folkeoplysningsudvalget er vigtigt med et bindeled mellem Guldborgsund Kommune og det lokale foreningsliv, mener Nikolai Lundstrøm, formand i Toreby Grænge Boldklub:
“Vi er i hverdagen dybt afhængige af de aktivitets- og lokaletilskud som Folkeoplysningsudvalget uddeler, og derfor er det så vigtigt med et udvalg, der forstår os og kan sikre gode vilkår for vores foreninger og alle andre foreninger. Det betyder meget at vide, at der er et forum, hvor foreningernes stemme bliver taget alvorligt, og hvor der bliver kæmpet for ordentlige vilkår. Foreningslivet spiller en stor rolle i vores lokalsamfund. Det er her, børn, unge og voksne mødes på tværs, og derfor er det afgørende, at vi har et udvalg, der sikrer rammerne for de fællesskaber, vi alle har glæde af.”
FOU består af 12 medlemmer, som vælges eller indstilles af byrådet, forskellige råd og organisationer samt af de godkendte folkeoplysende foreninger i kommunen. En af pladserne er reserveret til en kandidat under 25 år.
Sådan indstiller I en kandidat
Alle godkendte folkeoplysende foreninger, aftenskoler og selvorganiserede grupper i Guldborgsund Kommune kan indstille kandidater til udvalget. En af pladserne er reserveret til en repræsentant under 25 år, så unge opfordres også til at blive foreslået. Frist for indstilling af kandidater er d. 10. oktober 2025.
Læs mere om regler, sammensætning og hvordan du stiller op på https://www.guldborgsund.dk/fou
Kontakter
Lene Madegaard
Formand, Folkeoplysningsudvalget
Nikolai Lundstrøm
Tlf:28551036Niko162413@gmail.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Konstituering: Sådan er det nye byråd i Guldborgsund sammensat5.12.2025 09:38:08 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 4. december var der konstituerende byrådsmøde i Guldborgsund Kommune. Her er et overblik over, hvordan byrådet er sammensat efter kommunalvalget den 18. november.
Stubbekøbing Bibliotek & Borgerservice åbner i nye rammer5.12.2025 09:16:07 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december 2025 starter flytningen fra den nuværende adresse og ind i helt nyrenoverede lokaler på Elversvej 2 i Stubbekøbing.
500.000 kr. uddelt til forprojekter i foreningslivet4.12.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Foreningen Venner af Eskilstrup Kulturhus og Nysted Kajak- og Roklub får nu puljestøtte af Guldborgsund Kommune, der skal bidrage til både et fagligt grundlag for nye løsninger og til at styrke rammerne for nuværende og kommende medlemmer.
Biblioteket styrker læseglæden: Bogpakker til alle kommunens skoler som optakt til børnelitteraturfestival3.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne i Guldborgsund investerer i læseglæde blandt børn og unge med en boggave til alle kommunens skoler. Initiativet skal inspirere til mere læsning og skabe opmærksomhed om den kommende børnelitteraturfestival "Fortællinger ved Vandkanten"
Kultursatsning og samarbejde driver udviklingen i Gedser28.11.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med en række markante projekter på vej, herunder det kommende kunstneriske vartegn 'Under Overfladen', arbejder Guldborgsund Kommune og en bred kreds af samarbejdspartnere målrettet for at løfte Danmarks sydligste by som både lokalt bymiljø, kultursted og turistdestination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum