Nyt liv til Væggerløse Forsamlingshus
Foreningen Væggerløse Forsamlingshus får ejendommen overdraget i gave af Guldborgsund Kommune og modtager støtte til renovering og drift.

I oktober 2024 sluttede forpagtningen af Væggerløse Forsamlingshus, og det åbnede for nye muligheder for at udvikle huset i fællesskab. Siden har en gruppe borgere taget initiativ til at stifte Foreningen Væggerløse Forsamlingshus med det formål at skabe nyt liv i bygningen. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune anbefaler byrådet, at ejendommen på Væggerløsevej 6 nu overdrages i gave til foreningen, der skal drive huset videre som et samlingssted for lokalsamfundet.
Foreningen har allerede stor lokal opbakning. Den består af 5 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, mere end 80 medlemmer samt 27 frivillige ressourcepersoner, som står klar til at bidrage med både istandsættelse og drift. Mange flere står på venteliste.
”I udvalget er vi glade for med denne investering at kunne understøtte de lokale ildsjæle i Væggerløse. Forsamlingshusene er rygraden i mange af vores lokalsamfund. Med denne løsning sikrer vi, at Væggerløse Forsamlingshus ikke blot bevares, men også får nyt liv til glæde for borgerne”, siger formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Ole K. Larsen.
Mange planer for fremtiden
Forsamlingshuset skal danne rammer for både private og offentlige arrangementer som fællesspisning, julefester og kreative dage. Samtidig er der indledt dialog om samarbejder med foreninger om aktiviteter inden for musik, sang, dans og teater.
"I mere end 100 år har Væggerløse forsamlingshus været byens samlingssted. Foreningen Væggerløse Forsamlingshus har nu sikret husets fremtid, hvilket vi på byens og områdets vegne er utrolig glade for. Visionen er at skabe et moderne og hyggeligt mødested til fællesskab, foreningsliv, kultur og private sammenkomster. Forsamlingshuset skal igen være byens hjerte - et sted hvor fællesskabet kan leve og vokse”, siger Tom Jensen, formand for Væggerløse Forsamlingshus.
Kommunal støtte til en ny start
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget anbefaler byrådet, at foreningen får overdraget ejendommen uden betaling og med nogle enkle rammer for fremtidigt ejerskab. Samtidig bevilger Guldborgsund Kommune knap 1 mio. kr. til renovering. Midlerne finansieres med 740.000 kr. fra puljen Små Hurtige Succeser og 256.000 kr. fra Landdistriktspuljen i budget 2025. Derudover modtager foreningen et årligt driftstilskud fra 2025 og frem på linje med de øvrige forsamlingshuse i kommunen.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkTom Jensen
Formand, Foreningen Væggerløse Forsamlingshus
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Tre store forfatterbesøg samlede knap 400 børn på Hovedbiblioteket i Nykøbing19.9.2025 08:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Over tre spændende dage har knap 400 børn fra otte lokale skoler besøgt Hovedbiblioteket i Nykøbing og mødt nogle af Danmarks mest populære børnebogsforfattere.
Syv plejehjemspladser til borgere med særlige behov19.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende behov for specialiseret, sundhedsfaglig støtte gør nu, at Guldborgsund Kommune opretter syv plejehjemspladser til borgere, der har brug for en plejebolig, hvor den sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsats går i hånd i hånd.
Ny udsattestrategi – konkrete løsningsforslag og langt sigte17.9.2025 13:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget har i samarbejdet med en lang række repræsentanter på socialområdet udarbejdet en ny udsattestrategi, der skal sætte ekstra fokus på at forbedre livsvilkårene for voksne og familier, der befinder sig i socialt udsatte livspositioner.
Udvalg vil sikre plads til alle distriktets skolebørn på ny, svanemærket skole16.9.2025 08:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn og Skoleudvalget lægger op til, at alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole, kan begynde i en tosporet skole.
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum