Kulturnat i Nykøbing F fra morgen til nat
Tag med langt ud i fremtiden eller dyk dybt ned i fortiden, rejs ud i det ydre rum eller med ind i fantasiens grænseløse univers. Lad dig omfavne af kunsten, oplyse af historien og omslutte af magien. Årets kulturnat byder på aktiviteter for både børn, unge, voksne og seniorer.

Fredag den 3. oktober bliver Nykøbing F igen fyldt med lys, sang, kunst og fællesskab, når Kulturnatten indtager byens gader, stræder og huse. I år udvider kulturnatten sit program markant, og allerede fra morgenstunden åbnes dørene for børnearrangementer, mens de unge kan glæde sig til events, der fortsætter til over midnat.
Programmet spænder bredt fra kor- og filmmaraton, koncerter og interaktiv lysinstallation til fællesmaleri, quizzer, gadeteater og kreative workshops. Kulturnatten er skabt i samarbejde mellem Guldborgsunds kulturaktører, Vores Nykøbing og Guldborgsund Kommune.
”Kulturnatten giver kommunens borgere mulighed for at få en smagsprøve på alt det, vores dygtige kulturaktører arbejder med til daglig. Jeg er meget glad for, at der i år er iværksat særlige tilbud for børn allerede fra formiddagen, så også de yngste kan prøve sig selv af i nogle af de fællesskaber, som kulturlivet skaber. Kulturnatten indbyder til interaktion og engagement, og jeg glæder mig til at møde mange borgere i alle aldre ude i byen,” siger Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
Samtidig med Vores Nykøbings Late Night sætter kulturnatten gang i hele byen med events for både store og små. Publikum kan se frem til alt fra dans, fabeldyr, fortællinger og rollespil til groovy gadeteater og afslappende ”chill vibes”.
Kulturnatten løber af stablen fredag den 3. oktober kl. 9-01.30 i Nykøbing Falster.
Læs hele programmet på: www.guldborgsund.dk/kulturnatten
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkJulie Damgaard NielsenKulturkonsulent, Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 18 99judn@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Datacenter på vej til Business Park Falster6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har indgået en historisk aftale om salg af erhvervsjord. Aftalen kan udløse en investering på op til 20 mia. kr. og skabe hundredvis af arbejdspladser på Nordfalster.
Flere aktører har formuleret værdierne bag fremtidens plejeboliger i Guldborgsund29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når plejehjemmene i Guldborgsund Kommune skal renoveres, ombygges og nybygges i de kommende år, skal det færdige resultat afspejle en række værdier, som er vigtige for et godt ældreliv. Ældre og Omsorgsudvalget har netop godkendt det værdiprogram, som en lang række foreninger, organisationer og fagpersoner har været med til at formulere. Nu sendes værdiprogrammet i høring.
Nu går børnene til stemmeurnerne27.10.2025 14:43:23 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne i Guldborgsund inviterer alle børn og deres familier til at opleve demokratiet på nært hold, når dørene åbnes for årets Børnevalg mandag den 27. oktober.
Rekordaktivitet i lokalplanarbejdet24.10.2025 06:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune oplever et byggeboom, der giver rekordhøj aktivitet i lokalplanlægningen. Aldrig før har der været så mange lokalplaner i gang på én gang. 17 projekter arbejdes der allerede på, imens fem yderligere nu sættes i gang.
Fra vision til handling: 27 mio. kr. skaber konkret udvikling23.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 27 mio. kr. har de seneste år været med til at skabe nye aktiviteter, anlæg og fællesskaber. Særligt har landdistrikterne været i fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum