Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen
Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.

”Det er helt uacceptabelt, at børn og unge i alvorlig mistrivsel skal vente mere end fem måneder på en udredning, de har ret til at få på 30 dage,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden på baggrund af de seneste tal for overholdelse af udredningsretten i psykiatrien, der blev offentliggjort i dag.
”Vi ser børn, der mistrives dybere, familier, der mister fodfæstet – og en psykiatri, der ikke leverer på helt basale rettigheder,” siger hun.
Overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien 2025
1. kvartal 2.kvartal
Region Nordjylland 19% 22%
Region Midtjylland 8% 6%
Region Syddanmark 18% 20%
Region Hovedstaden 25% 16%
Region Sjælland 15% 14%
Hele landet 18% 14%
Tallene viser desuden, at det i 83% af tilfældene er manglen på hænder, der er årsagen til, at børn og unge ikke udredes til tiden. Det peger på, at børne- og ungdomspsykiatrien på trods af politiske aftaler og flere midler stadig er i akut krise.
Behandling under udredning burde være en rettighed
Der er lovgivning på vej, som giver mulighed for at starte behandling allerede under udredningen. Og forskningen påviser, at det for de allerfleste børn vil være gavnligt allerede at behandle under udredning. Sundhedsstyrelsen vurderer derudover i sin udgivelse omhurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, at alle børn og unge, der henvises til ambulant udredning, er i målgruppen for at modtage behandling under udredning.
Men eftersom den mulighed ikke er formuleret som en rettighed i den kommende lovgivning, er børn og unge stadig ikke garanteret behandling i ventetiden.
”Der er en verden til forskel på en mulighed og en rettighed,” siger Marianne Skjold.
”En mulighed kan bortfalde, hvis ressourcerne ikke er der – en rettighed forpligter. Når ventetiderne er så lange, er det helt afgørende, at børn og unge ikke bare kan få behandling under udredning, men at de har krav på det.”
Psykiatrifonden opfordrer politikerne til at sikre, at både udredningsretten og retten til behandling under udredning bliver reelle og bindende – så børn og unge ikke længere må betale prisen for en psykiatri i knæ.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Sådan prioriterer spidskandidaterne psykiatrien der, hvor du bor24.10.2025 13:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Så er der tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget. Psykiatri og sundhed er nogle af de vigtigste emner for vælgerne, men det er svært for mange at finde ud af, hvordan de enkelte kandidater vil prioritere, når det handler om psykiatri. Derfor har Psykiatrifonden indhentet svar fra samtlige spidskandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser og samlet dem i interaktive danmarkskort.
Finanslov: Roser vilje til at forstå og forebygge skolefravær23.10.2025 13:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er godt tilfreds med, at der nu bliver afsat 120 mio. kr. over fire år til at forstå og forebygge skolefravær.
Vismandsrapport: Svigt i børnepsykiatrien har enorme omkostninger21.10.2025 12:33:04 CEST | Pressemeddelelse
Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun dyrt i menneskelige konsekvenser – den koster også samfundet millioner. Det viser den nye rapport Dansk Økonomi, efterår 2025 fra Det Økonomiske Råd, som netop er offentliggjort. ”Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Digitale løsninger kan lette presset i psykiatrien – men Danmark halter bagefter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at digitale løsninger kan give hurtigere, kvalificeret behandling til børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Men uden en samlet strategi risikerer vi, at mulighederne går tabt, mener Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De tre parter står bag rapporten, som bliver offentliggjort i dag.
Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination8.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for diskrimination og fordomme vejer tungere end ønsket om åbenhed – især i forhold til skole og fritidstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum