Sådan prioriterer spidskandidaterne psykiatrien der, hvor du bor
24.10.2025 13:22:36 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Så er der tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget. Psykiatri og sundhed er nogle af de vigtigste emner for vælgerne, men det er svært for mange at finde ud af, hvordan de enkelte kandidater vil prioritere, når det handler om psykiatri. Derfor har Psykiatrifonden indhentet svar fra samtlige spidskandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser og samlet dem i interaktive danmarkskort.

Fra i morgen lørdag klokken 12 kan vi se hundredvis af kendte og mindre kendte ansigter på deres valgplakater overalt i landet. Det betyder, at der nu kun er tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november.
Psykiatri og sundhed er nogle af de vigtigste emner for vælgerne, men det er svært for mange at finde ud af, hvordan de enkelte kandidater vil prioritere, når det handler om psykiatri.
Derfor har Psykiatrifonden indhentet svar fra samtlige spidskandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser og samlet dem i interaktive danmarkskort.
Her kan man vælge sin egen kommune eller region og få et overblik over spidskandidaternes prioriteringer af udvalgte emner, der handler om psykiatrien.
Sådan prioriterer spidskandidaterne i din kommune
Sådan prioriterer spidskandidaterne i din region
Når det kommer til psykiatrien, spiller kommunal- og regionalvalget en helt afgørende rolle. Hospitalspsykiatrien er for eksempel regionernes ansvar, mens bosteder og tidlige støtteindsatser ligger hos kommunerne.
Kort sagt: De beslutninger, der former fremtidens psykiatri, lander i hænderne på nogle af de mennesker, der fra lørdag kl. 12 kan ses på plakaterne på hvert eneste gadehjørne.
Men ved du, hvad de forskellige spidskandidater prioriterer inden for psykiatrien?
Og har du styr på, hvordan de vil gøre livet bedre for mennesker, der lever med psykisk sygdom?
Psykiatrifonden har spurgt spidskandidater fra hele landet om, hvordan de vil prioritere psykiatrien, hvis det lykkes dem at blive valgt ind.
Deres svar er sat op, så man let kan få overblikket over spidskandidaternes prioriteringer i ens egen kommune og region.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden ansætter ny chef for Hjælp og Rådgivning26.2.2026 15:37:13 CET | Pressemeddelelse
Lucca Weis Kalckar er ny chef for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning. Hun kommer med solid erfaring fra organisationer som Landsforeningen LIVSVÆRK, Dyrenes Beskyttelse og 15. Juni Fonden.
Elefanter indbragte 1,7 mio. kroner til Psykiatrifonden25.2.2026 23:31:45 CET | Pressemeddelelse
1.708.000 kroner blev det overvældende resultat, da Psykiatrifonden i aften fejrede sit 30-års jubilæum med deltagelse af H.M. Dronningen og i den sammenhæng bortauktionerede 30 elefant-kunstværker, dekoreret af en lang række dygtige kunstnere.
H.M. Dronning Mary deltager ved Psykiatrifondens 30-års jubilæum12.2.2026 13:00:00 CET | Presseinvitation
Psykiatrifonden fejrer sit 30-års jubilæum ved en reception i Moltkes Palæ i København den 25. februar. Hendes Majestæt Dronning Mary deltager. Tilmelding for presse senest den 24. februar.
30 elefanter bryder tavsheden om psykisk sygdom: Nu kan du byde på din egen6.2.2026 15:32:02 CET | Pressemeddelelse
Psykisk sygdom har konsekvenser for mange menneskers liv. Alligevel er det fortsat et emne, der kan være svært at tale om; en ”elefant i rummet”. 30 elefanter dekoreret af de dygtigste danske kunstnere sætter forhåbentlig samtalen i gang, når de bliver bortauktioneret i forbindelse med Psykiatrifondens 30-års jubilæum. Bruun Rasmussen står for auktionen den 25. februar, og onlineauktionen åbner allerede i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum