Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger

Inden længe skal EU’s bygningsdirektiv omsættes til dansk lovgivning. Men med ambitionerne om grønnere bygninger følger også en række dilemmaer for ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark.

”Vi skal ikke kun skal se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på omkostningerne. Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er meget lille klimaeffekt,” siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics.

Ifølge Energistyrelsen står bygninger for omkring 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor spiller ejendomsbranchen en central rolle i den grønne omstilling.

”Det er en vigtig og nødvendig dagsorden. Selvfølgelig skal ejendomsbranchen bidrage til, at samfundet bevæger sig i en mere klimavenlig retning. Nu kan vi sort på hvidt se nogle af de områder, hvor vi i branchen er nødt til at tænke os grundigt om,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Dilemmaer i den grønne omstilling

Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i:  

1. Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne – både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.  
2. Grøn strøm ændrer regnestykket:  Jo grønnere vores energiforsyning bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.
3. For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav – og hvor stor klimaeffekten bliver. Det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger.
   
   

Når kravene til bygninger strammes, følger omkostningerne med. Dem ender både ejere, lejere og samfundet med at skulle betale:

”Det er afgørende, at vi træffer velovervejede beslutninger, når EU’s bygningsdirektiv skal implementeres herhjemme. Sund fornuft bør være nøgleordet,” siger Peter Stenholm og suppleres af Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics:

”På lang sigt vil omkostninger sætte sig i huslejerne uanset lejeregulering. Så hele argumentet om at sikre en klog balance mellem klimagevinster og omkostninger i reguleringen af energirenoveringer er i høj grad i lejernes interesse.”

Det overordnede mål med direktivet er, at den europæiske bygningsmasse skal være ”zero-emission” inden 2050.