Thisted Kommune falder igen i måling af lokal erhvervsvenlighed

Del

Kommunen har forbedret sig inden for energi og infrastruktur, men det er ikke nok til at stoppe nedgangen Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed

Tage Odgaard Nielsen, bestyrelsesleder i DI Thy/Mors og direktør i Frontego A/S.
Tage Odgaard Nielsen, bestyrelsesleder i DI Thy/Mors og direktør i Frontego A/S. DI

Fra at have været en af landets mest erhvervsvenlige kommuner for få år siden, går det fortsat den forkerte vej for Thisted Kommune. I Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed falder kommunen fra en samlet 50. plads i 2024 til en 60. plads i 2025.
Thisted Kommune har historisk ligget stærkt placeret i målingerne, men de seneste år har der været en klar tendens til tilbagegang. Årets resultater viser især udfordringer i kategorierne Kommunal Administration og Overordnet Erhvervsvenlighed, hvor placeringerne er faldet siden sidste år.
– Jeg tror, alle kan blive enige om, at vi ikke er der, hvor vi gerne vil være. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at vi sætter målrettet ind der, hvor skoen trykker mest, og at vi sikrer, at virksomhederne oplever konkrete forbedringer i deres hverdag, siger Tage Odgaard Nielsen, bestyrelsesleder i DI Thy/Mors og direktør i Frontego A/S.
Årets undersøgelse viser dog også områder, hvor Thisted Kommune har bevæget sig i den rigtige retning. Især i Infrastruktur og Energi er der fremgang, hvilket blandt andet afspejler en forbedret tilfredshed med de fysiske rammer for erhvervslivet. Også inden for Uddannelse og Arbejdskraft ses der positive tendenser, hvor samarbejdet om at sikre kvalificeret arbejdskraft vurderes marginalt bedre end tidligere.
– Der er grund til optimisme, for vi kan se, at der er vilje til forbedring, og kommunen har sat gang i flere gode initiativer. Den store opgave bliver nu at få de initiativer til at slå bredt igennem i erhvervslivet, så vi igen kan få Thy tilbage blandt de stærkeste erhvervskommuner, siger Tage Odgaard Nielsen.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

Nis Peder Kolby, presserådgiver, tlf. 4032 3400, mail: NIPK@DI.DK
Asger Enevoldsen, konsulent, tlf. 2843 2274, mail: ASGE@DI.DK

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye