Fagforening inviterer 40.000 HK’ere til OK26-forhandlinger
HK Kommunal går forrest med medlemsdemokratiet via en ny digital platform, der favner alle HK'ernes ønsker til arbejdsliv og overenskomst.

HK Kommunal sætter mandag den 1. september og to uger frem fuldt tryk på medlemsdemokratiet. Det sker med en landsdækkende kampagne, der skal promovere projekt ’Kollegakaffe’ og en ny digital platform - ok26.hk.dk.
Det nye initiativ fra fagforeningen gør det muligt for 40.000 borgerservicemedarbejdere, lægesekretærer, jobkonsulenter, skolesekretærer og andre kommunale HK’ere at få helt håndgribelig indflydelse på de kommende overenskomstkrav.
I HK Kommunal er formand, Lene Roed, ikke i tvivl om, at demokratisatsningen skal ses som en ny måde at drive moderne fagforening på.
– Vi har skabt en model, hvor det ikke kun er tillidsrepræsentanter, udvalg og os fagpolitikere, der sætter retningen. Hver eneste HK’er i kommuner og regioner kan bidrage - både med de store visioner og de helt nære udfordringer i hverdagen. Intet er for stort, og intet er for småt, siger Lene Roed.
Konceptet er enkelt. ’Kollegakaffe’ er en samtale, der kan foregå over frokosten, på vej hjem fra arbejde, i personalerummet eller i en helt fjerde sammenhæng. Det kræver ingen særlige titler at deltage i dialogen – kun nysgerrighed og viljen til at lytte og dele håb, ønsker og bekymringer.
Inputtene fra de mange kaffesamtaler kan samles på platformen ok26.hk.dk. Men man kan som HK’er også gå direkte ind og give sit besyv med på platformen, som samler og synliggør det, der fylder rundt omkring på de kommunale og regionale arbejdspladser.
De ønsker og dialoger til det fremtidige arbejdsliv, der er synlige for alle på ok26.hk.dk, vil danne grundlag for de krav, Lene Roed og HK Kommunals forhandlere tager med til OK26.
– Vi vil være en fagforening, der lytter til medlemmerne dér, hvor de er. Når folk fortæller os, hvad der fylder i deres arbejdsliv, så får vi et langt stærkere fundament for at skabe de forandringer, vi alle drømmer om, siger HK Kommunals formand.
Allerede inden kampagnens officielle start den 1. september har mere end 1.350 HK’ere registreret sig på platformen.
De foreløbige input på platformen viser, at foruden løn fylder fleksibilitet i arbejdslivet på ønskelisten. Mange peger på muligheden for hjemmearbejde, fleksible mødetider og aftaler, der tager højde for livets forskellige faser. Også omsorgsdage fylder meget – ikke kun for børnefamilier, men også for dem, der passer syge pårørende, ældre forældre eller sågar kæledyr.
Lene Roed understreger, at kollegakaffe og OK-platformen ikke kun er et redskab til OK26, men også en måde at styrke fællesskabet i hverdagen.
- Når vi deler erfaringer og drømme med hinanden, bliver vi klogere på både vores egne og kollegernes behov. Det gør os stærkere, når vi sammen skal skabe forandringer.
Med kollegakaffe sætter HK Kommunal en ny standard for inddragelse af alle de medarbejdere, der arbejder på fagforeningens overenskomst.
Kontakter
Lene RoedFormand for HK Kommunal
Tlf:24216431Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.